Bil i brand på Farøbroen skaber ekstra kø

Søndag eftermiddag kan bilister forvente 30 minutters ekstra rejsetid omkring Farøbroen. Det skyldes vejarbejde og en bilbrand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omkring Farøbroerne på Sydmotorvejen er der søndag eftermiddag kødannelse i forbindelse med vejarbejde og en bil i brand.

- Det er en motor, der er overophedet, som har udviklet en smule brand. Den er slukket, og nu holder den bare dernede. Det er brandvæsenet, der kigger forbi nu, og så sørger Falck for, at den bliver borttransporteret, siger vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters.

Bilen, der er brudt i brand holder nu i nødsporet. Brand- og redningsmandskab er på stedet.

Der er i forvejen vejarbejde på strækningen, hvilket skaber en forlænget rejsetid på op til 30 minutter. Det oplyser Vejdirektoratet.

- Der er vejarbejde i forvejen. Så det var besværliggjort i forvejen. Så der er tættere trafik dernede, siger vagtchef Lars Denholt.

Politiet følger nøje den tætte trafik via deres overvågningskameraer.

Læs også
Vigtig bro skal have ny asfalt - kan give forlænget rejsetid
Læs også
Vigtig bro skal have ny asfalt - kan give forlænget rejsetid

Der forventes normal trafik sidst på eftermiddagen. Rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet kl. 16:00, oplyser Vejdirektoratet.


Nyhedsoverblik