Betjent tiltalt for løgn: Rekonstruktion skal hjælpe med at bevise hans skyld eller uskyld

Otte vidner skulle torsdag afgive forklaringer, da retssagen mod en politibetjent fortsatte på dag to.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag fortsatte retssagen mod en politibetjent ved Retten i Nykøbing Falster.

Han er tiltalt for at skrive forkerte oplysninger i politirapporter og for at have afgivet falsk vidneforklaring i tre sager mellem 2011 og 2015.

Den tiltalte betjent er omfattet af navneforbud, derfor er det sparsomt, hvad man kan fortælle om manden. Han er dog en erfaren og garvet betjent, der har været hos politiet i mere end 30 år.

Ved retsmødet torsdag skulle otte vidner afgive deres forklaringer. To af dem var de sigtede personer, som betjenten er tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger om. Det fortæller TV ØST’s reporter, Jessica Skovmose, som var tilstede i retten.

quote Han kunne simpelthen overhovedet ikke huske noget som helst

Jessica Skovmose, reporter hos TV ØST

Har de kørt påvirkede eller ej?

I alt er tre personer blevet sigtet for at have kørt i påvirket tilstand. Og der er sådan set ingen tvivl om, hvorvidt de sigtede personer har været påvirket. Det har de alle tre.

- Men der er tvivl om, hvorvidt de har kørt en bil eller om de ikke har kørt en bil, forklarer Jessica Skovmose.

- Betjenten siger i de tre tilfælde, at jeg så, dig køre. Jeg tog ham, siger han i retten, på hjul. Hvor de sigtede siger, nej, jeg kørte ikke bilen. Den ene siger, jeg var bare lige inde for at lægge nogle cerutter i handskerummet. Så er der en, der siger, jeg var bare lige over i bilen for at hente en trøje, og der er en, der siger, jeg holdt faktisk bare på bremsen for min kammerat, mens han var inde og hente cigaretter i en kiosk.

Så de nægter altså, at de har kørt. Men betjenten siger, jeg så dem køre.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Sagen fortsætter – løj betjent i retten?
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Sagen fortsætter – løj betjent i retten?

Rekonstruktion bragt i spil

En del af dagens retsmøde handlede også om en rekonstruktion, som er lavet af ét af tilfældene.

Rekonstruktionen er lavet ud fra forklaringer, som er blevet afgivet til politiet. Samtidig har en tv-journalist fulgt den tiltalte betjent på arbejde, og de optagelser er også brugt til rekonstruktionen.

- Så har man prøvet at se, om det kan passe, at den her betjent faktisk har set i ét af tilfældene, den sigtede person komme kørende, eller har han ikke kunnet nå det, siger Jessica Skovmose.

- Og der viser rekonstruktionen, at hvis han kørte 20 kilometer i timen, mens han patruljerede, så kunne han faktisk godt have set personen komme kørende. Men så er der tv-klippet. Og det viser, at mens fotografen filmer, så kører betjenten 62 kilometer i timen. Det betyder ikke, at betjenten ikke taler sandt, men det betyder, at han har skullet accelerere virkelig, virkelig kraftigt for at komme ned til den her sigtede person. Og det er det, retten blandt andet skal tage stilling til, om det er sandsynligt.

Vidnet, der intet kunne huske

Retsmødets sidste vidne var en betjent, som har kørt sammen med den tiltalte betjent. Det, der gjorde, at vidnet skilte sig ud var, at han intet kunne huske.

- Han kunne simpelthen overhovedet ikke huske noget som helst, forklarer Jessica Skovmose.

Retten i Nykøbing F.
Læs også
Betjent tiltalt for at lyve i flere sager – men hvad er hans motiv?
Retten i Nykøbing F.
Læs også
Betjent tiltalt for at lyve i flere sager – men hvad er hans motiv?

Anklageren spurgte flere gange ind til, om det ikke var en smule påfaldende, at intet kunne huske fra en episode.

- Det blev han faktisk meget ophidset over. Han sagde, han synes, det var meget frustrerende, at det var hans troværdighed, der blev beklikket, siger TV ØST’s reporter Jessica Skovmose.

- Og så sagde han i øvrigt også, at han slet ikke brød sig om den tiltalte betjent. De havde mange konflikter. Han synes, betjenten var arrogant, og han synes, han var en slags selvbestaltet sherif.

Sagen fortsætter i retten den 23. oktober, og det ventes, at der falder dom den 25. oktober.


Nyhedsoverblik