I 2012 sad han i direktørstolen.
I dag er Søren Jakobsen bestyrelsesmedlem i Nykøbing Falster Håndboldklub. En klub, hvor håndboldkvinderne blev danmarksmestre for første gang nogensinde lørdag med en sejr over København.
Hånden på hjertet - havde du regnet med, at det kunne lade sig gøre?
- Det havde vi ikke nogen ambitioner om, siger Søren Jakobsen.
- Først handlede det om at komme op i ligaen og blive der. Vi havde aldrig haft den tanke om at blive danske mestre. Vi snakker Midtjylland, Viborg - det er jo store klubber, som vi aldrig havde drømt om at udkonkurrere og stå øverst på skamlen.
Fællesskabet er afgørende
Men hvad er har været afgørende for, at NFH først ender i DM-finalerne og dernæst vinder?
- Det er først og fremmest fællesskabet. Vores supportere har været helt fantastiske. Vi er rykket ned to gange, og de er blevet der allesammen. Og vores sponsorer, som har lagt 12 millioner i kassen til at vi kan drive en håndboldklub, og så Guldborgsund Kommune, som bakker op omkring faciliteterne. Alle har været med - og det viser, at hvis alle trækker, så kan ting lykkes, siger Søren Jakobsen.
Spørgsmålet er nu, om NFH kan vinde næste gang?
- Jeg tror, det bliver svært for os at gentage lige nu. Men vi prøver i hvert fald til næste år, lyder det fra Søren Jakobsen.