Beboere raser over planer om kæmpesommerhuse - nu fremrykkes afgørelsen

Sommerhusejerne i Marielyst Ferieby frygter, beslutningen om at bygge flere store sommerhuse bliver hastebehandlet af Guldborgsund Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vil blive et ragnarok, det vil blive forfærdeligt, og det vil blive som at have 10 feriekolonier i sin baghave.

Sådan lyder det fra beboerne i Marielyst Ferieby på Falster, som frygter planerne om at opføre 10 nye kæmpesommerhuse på op til 375 kvadratmeter per hus.

Derfor har Guldborgsund Kommune nu besluttet af fremrykke sagen, så beslutningen om at placere de store sommerhuse skal tages den 18. november i Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget. Tidligere skulle beslutningen have været truffet i december.

quote Jeg frygter, at man ikke viser respekt nok for de 760 siders høringssvar, som kommunen har modtaget

Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen Marielyst Ferieby

- Jeg har bedt om at få sagen for i november, fordi vi er ved at have et overblik over, hvad borgerne ønsker, siger Peter Bring-Larsen (Guldborgsundlisten), formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Samtidig synes jeg, at der er mange udmeldinger i sagen. Man skylder både dem, der vil investere i vores kommune og dermed skaffe arbejdspladser, og borgerne, der er nervøse, et svar. Derfor skal vi have en debat i udvalget, tilføjer udvalgsformanden.

Overholder ikke lokalplanen

Peter Bring-Larsen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt han er positivt stemt over for de store sommerhuse i området. Hans byrådskollega Annemette Schønberg Johnsen (SF), der er næstformand i udvalget, har dog tidligere udtalt til P4 Sjælland, at hun er imod planerne om de nye sommerhuse nær havet.

Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde
Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde

I sommerhusområdet er husene cirka 70 kvadratmeter og mange ligner hinanden. De nye sommerhuse, der efter planen ventes at blive placeret i første række til havet, kan blive mellem 242 og 375 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan her komme de nye kæmpesommerhuse til at se ud.
Sådan her komme de nye kæmpesommerhuse til at se ud. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Det betyder, at de ikke overholder lokalplanens bestemmelser om den maksimale bebyggelsesprocent på 15 procent.

Tilsammen udgør fire af husene nemlig en bebyggelsesprocent på 15,6 procent på en matrikel, mens de resterende huse kommer op på 20,7 på en anden matrikel. Derfor må de private, der har købt grundene, søge om dispensation fra lokalplanen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Af den grund har Guldborgsund Kommune sendt projektet i partshøring, og ejerforeningen har allerede sendt høringssvar tilbage om deres utilfredshed med projektet.

Frygter hastebehandling

Beboerne i Marielyst Ferieby frygter blandt andet, at de store sommerhuse vil blive brugt til udlejning. Ifølge dem vil det tiltrække mange skiftende gæster, som vil forstyrre freden ved at holde fester. Samtidig frygter de, at det vil forringe huspriserne i området.

Læs også
I flere kommuner er der ingen ledige sommerhuse: - Det er vildere end før
Læs også
I flere kommuner er der ingen ledige sommerhuse: - Det er vildere end før

Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen Marielyst Ferieby, mener, det er fornuftigt at få afklaret sagen, men han frygter, at sagen vil blive hastebehandlet i udvalget.

- Jeg frygter, at man ikke viser respekt nok for de 760 siders høringssvar, som kommunen har modtaget. Kan man på en uge nå at bearbejde dem, analysere dem og tage stilling til dem?

Artiklen fortsætter under billedet.

Knud Brusgaard Nielsen er formand i ejerforeningen Marielyst Ferieby, som er utilfreds med planerne om 10 kæmpesommerhuse i området.
Knud Brusgaard Nielsen er formand i ejerforeningen Marielyst Ferieby, som er utilfreds med planerne om 10 kæmpesommerhuse i området. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

- Jeg har set de høringssvar, og der er rigtig mange interessante indsigelser, som jeg føler, at de skøjter hen over ved at afholde mødet så hurtigt. Det er fint med afklaring, men det er ikke i respekt for de 760 siders høringssvar og de mennesker, der er skrevet dem. Det er jo ikke bare fem linjer. Nogle har skrevet op til 14 sider til kommunen. Det er lidt farligt at klare på en uge, siger Knud Brusgaard Nielsen.

Den endelige afgørelse om at opføre de ti sommerhuse træffes mandag den 18. november.


Nyhedsoverblik