Barn i 0. klasse smittet med coronavirus – årgangen sendt hjem til mandag

Hele 0. årgang på Sophieskolen i Guldborgsund Kommune er sendt hjem til mandag, efter et barn er testet positiv for coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et barn i 0. klasse på Sophieskolen i Guldborgsund Kommune følte sig en smule sløj og blev testet for coronavirus. Testen viste sig at være positiv, og det blev skolen søndag gjort opmærksom på.

quote Vi reagerer med det samme

Jan Axelsen, Skoleleder på Sophieskolen

- Vi reagerer med det samme. Vi kontakter forældrene og snakker med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor vi bliver vejledt til, hvad vi skal gøre, fortæller skoleleder på Sophieskolen, Jan Axelsen.

I vejledningen bliver der lagt stor vægt på, hvem barnet kunne have været i nærkontakt med, men fordi der er at gøre med 0. klasses elever, blev det besluttet at sende hele årgangen hjem.

Det drejer sig om 50 elever og otte lærere, som er blevet sendt til test.

Hele 0. årgang er sendt hjem til mandag, hvor man, hvis man er symptomfri, igen kan komme i skole.

Bevar roen

Siden mandag morgen har skolen og forældrene været i løbende kontakt, hvor tilbagemeldingerne fra forældrene har været positive, fortæller Jan Axelsen:

quote Forældrene er meget forstående overfor situationen

Jan Axelsen, Skoleleder på Sophieskolen

- Forældrene er meget forstående overfor situationen, og at der skal reageres på den rigtige måde.

Det er vigtigt for skolen at bevare roen og følge myndighedernes anbefalinger, forklarer Jan Axelsen, som ikke ønsker at skabe panik hos forældrene:

- Vi ønsker hverken at gøre for meget eller for lidt, og vi gør, hvad vi kan for at undgå panik. 

Skolen er desuden opmærksom på de søskendeforhold, der måtte være, hvis testresultaterne skal vise sig at give flere positive tilfælde.

- Hvis man som barn i 0. klasse har en søskende på skolen og bliver testet positiv, skal vi selvfølgelig være ekstra opmærksomme, fortæller Jan Axelsen.

Er forældrene i en situation, hvor der ikke er mulighed for at passe sine børn, kan man henvende sig til skolen, som har oprettet en nødpasningsløsning.

Ingen yderligere reguleringer

Skoleleder Jan Axelsen ser ikke et behov for yderligere reguleringer:

quote Jeg tænker, at det vi gør nu er virkelig effektivt

Jan Axelsen, Skoleleder på Sophieskolen

- Jeg tænker, at det, vi gør nu, er virkelig effektivt, og vi gør mere, end det forventes. Jeg tænker ikke, vi laver yderligere reguleringer.

Skolens klassetrin er isoleret hver for sig, så årgangene udelukkende er sammen med hinanden, hvilket også gælder for skolens lærere.

- 0. klasserne er isoleret i samme område, og det er dem, som leger sammen, har timer sammen, er i SFO sammen, og har de samme voksne tilknyttet, forklarer Jan Axelsen.

Spand på legeplads
Læs også
Medarbejder i børnehave smittet - 30 børn skal i isolation
Spand på legeplads
Læs også
Medarbejder i børnehave smittet - 30 børn skal i isolation

Skolelederen fortæller desuden, at man spritter af, hver gang man forlader et lokale, og at kommunen har tre personer gående på skolen, som gør ekstra rent, når eleverne er taget hjem.


Nyhedsoverblik