Babyboom: Spejderhytte bliver til børnehave i Guldborgsund

Der er blevet født 10 procent flere børn i Guldborgsund Kommune i 2016 end i 2015. Derfor bliver en spejderhytte nu en del af den lokale børnehave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der fødes flere og flere børn i Guldborgsund Kommune.

I 2016 blev der født 532 børn, hvilket er 47 flere end året før og en stigning på næsten 10 procent.

Derfor er der ekstra pres på institutionstilbuddene i kommunen. I Idrætsbørnehaven Møllegården er der nomeret 13 pladser til vuggestuebørn - nu er der 30 børn. Derfor skal de lidt ældre børnehavebørn i fremtiden bruge det meste af dagen i en nærliggende spejderhytte.

quote Vi havde brug for mere plads, og spejderhytten lå tæt på, så det gavner både børn og spejdere.

Kathrine Ersted Sørensen, centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune.

Fødselstallet falder på Lolland og Stevns

Derfor er der blevet sat et nyt projekt i gang Nørre Alslev i Guldborgsund Kommune, hvor en spejderhytte i nærheden af børnehaven er blevet inddraget for at få plads til alle. 

- Vi havde brug for mere plads, og spejderhytten lå tæt på, så det gavner både børn og spejdere. Børnene kan være mere udenfor i naturen og bygningerne bliver vedligeholdt, siger Kathrine Ersted Sørensen, centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune. 

babyboom.jpg
Læs også
Flere fødsler giver babyboom i Region Sjælland
babyboom.jpg
Læs også
Flere fødsler giver babyboom i Region Sjælland

Kun to af kommunerne i regionen har haft et fald i fødselstallet fra 2015 til 2016 - nemlig Lolland Kommune med et fald på 7,8 procent og Stevns Kommune med et fald på 0,6 procent.


Nyhedsoverblik