Audition til ny revyskole: - Jeg håber, de kommer til at stå på landets revyscener

Til efteråret starter de første 12 elever på Nykøbing Falster Revyens nye revyskole. 20 har søgt optagelse, og i denne weekend er der audition.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falster Revyen er i fuld gang med forberedelserne til en ny revyskole. 

Skolen skal starte til september, og i denne weekend havde initiativtager og rektor for den nye skole, Flemming Krøll – som er kendt for sit mangeårige virke i Nykøbing Falster Revyen – de første elever til audition.

- Det er spændende. De første bud, vi har fået her, ser rigtig godt ud, siger Flemming Krøll og forklarer videre om den uddannelse, som snart slår dørene op i byen:

- Vi vil lave en revyskole, som er toårig. Du skal lære revyens væsen at kende. Vi er efter nogen, som kan sige en monolog og synge en sang og kan bevæge kroppen – og så skal de helst have det, som vi kalder funny bones - de skal helst kunne sige det, så man trækker på smilebåndet.

quote Jeg har et godt hold. Det ender med, jeg får et godt hold elever også – så bliver det fint

Flemming Krøll, skuespiller og rektor

For godt halvandet år siden blev idéen om en revyskole i Nykøbing Falster præsenteret første gang, og nu er man klar til at optage 12 elever på skoles første hold, som vil skulle undervises i kulturhuset Kulturforsyningen.

- Prøven her skal illudere hvilke farver, de har på paletten – så skal jeg vælge, hvilket materiale, de skal arbejde med, når vi starter undervisning, forklarer Flemming Krøll.

Blandt deltagerne til optagelsesprøven lørdag var Emmely Linnebjerg fra Nørre Alslev. Hun har allerede en del erfaring med at træde op:

- Jeg elsker at lave teater og har lavet rigtig meget af det – men jeg har også været meget fascineret af revy og altid kunnet bruge det, når jeg har været ked af det. Det har været noget, jeg altid har ønsket, jeg kunne gøre – men altid haft ærefrygt over for det, siger hun.

Læs også
Revylegende med landskendt overskæg forlader sit livsværk under coronakrisen
Læs også
Revylegende med landskendt overskæg forlader sit livsværk under coronakrisen

Emmely Linnebjerg er en blandt 20 kandidater til skolen, som ifølge hende er en unik mulighed, der ikke findes andre steder i landet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jeg har altid haft en ærefrygt over for revyskuespillet, fortæller Emmely Linnebjerg, som håber, hun nu får chancen for at lære håndværket.
Jeg har altid haft en ærefrygt over for revyskuespillet, fortæller Emmely Linnebjerg, som håber, hun nu får chancen for at lære håndværket. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Jeg håber, det kan føre til, at jeg kan komme til at stå på nogle større scener professionelt – men også viden omkring det og blive bedre – jeg søger bare at lære mere, siger Emmely Linnebjerg og tilføjer:

- Jeg synes, det er spændende. Hvad det udvikler sig til, synes jeg, er svært at sige – man håber – men lige nu prøver jeg bare at tage et skridt ad gangen. Nu skal jeg lige ind først.

Et godt hold

Flemming Krøll har fået blandt andre Mick Øgendahl, Henrik Lykkegaard, Donald Andersen og Joy Maria Frederiksen med på holdet af undervisere til den nye revyskole.

- Jeg har et godt hold. Det ender med, jeg får et godt hold elever også – så bliver det fint, siger rektoren med et smil.

Uddannelsen er bygget op med 320 undervisningstimer over et år og afsluttes med en afgangsprøve.

- Hvor vi spiller en revy på en times tid, siger Flemming Krøll, der dog ikke vil kalde det for en egentlig eksamen.

Læs også
Danmarks første revyskole på vej til Falster: - Det er en oplagt idé
Læs også
Danmarks første revyskole på vej til Falster: - Det er en oplagt idé

Derudover skal uddannelsen også lære eleverne at skrive.

- Der er mange facetter - der er meget, vi skal nå, på den tid, vi har, pointerer Flemming Krøll og tilføjer:

- Hvis der er succes, og de bliver og alle er glade, så optager vi et nyt hold om et år.

Efter to år er det op til eleverne, hvad der så skal ske, men Flemming Krøll har særligt et håb:

- At nogle af dem kommer til at stå på landets revyscener.

Uddannelsen er henvendt til unge i alderen 15-25 år og kan ifølge Guldborgsund Kommune være med til at forberede eleverne til at søge optagelse på videregående kunstneriske uddannelser som eksempelvis Den Danske Scenekunstskole og Musicalakademiet.


Nyhedsoverblik