Anklagers udtalelse i drabssag kan ende med injuriesag

En anklagers udtalelse om, at det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet patienter, har fået sindene i kog i Dansk Sygeplejeråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var vakt vrede i Dansk Sygeplejeråd, at anklager Jeanette Wincentz Andersen tirsdag i Retten i Nykøbing Falster udtalte, at det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter. Det skriver folketidende.dk.

- Det er helt ude i hampen at sige sådan. Det er i den grad højst usædvanligt, at en sygeplejerske er sigtet for at slå et andet menneske ihjel, og jeg forstår til fulde, at vores medlemmer føler sig ramt, når de hører sådan en påstand, siger sygeplejerådets formand Helle Dirksen, som nu vil undersøge, om der er baggrund for en injuriesag.

Fortryder ikke udtalelse

Udtalelsen faldt i forbindelse med et retsmøde tirsdag, hvor en 30-årig sygeplejerske var i retten sigtet for at dræbe tre patienter og forsøge at dræbe en fjerde, mens hun var på job. For første gang blev den ellers mørklagte sag åbnet for offentligheden, men det kan nu kaste en injuriesag af sig.

Sygeplejerådet mener, at anklagerens udtalelse er en grov mistænkeliggørelse af alle sygeplejersker, men det får ikke Jeanette Wincentz Andersen til at fortryde sin kommentar. Hun henviser i stedet til en videnskabelig artikel om emnet.


Nyhedsoverblik