Aflyste busser: - Vores største problem er, at sneen fyger

I Guldborgsund Kommune er skolebusserne aflyst. Det skyldes snefygning og meget glatte veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har valgt at aflyse skolebusserne, fordi der kommer meget kraftig sne og det er meget, meget glat på vejene. Det er så koldt pt., at saltet ikke virker og så fyger det uden for byerne.

Sådan siger Vagn Nymand fra Nymand Busser, der kører skolebusserne i Guldborgsund Kommune.

Derfor valgte busselskabet at aflyse skolebusserne klokken kvart over seks i morges.

- Når vi skal ud og hente ungerne, kan de ikke stå i vedrabatten, fordi der ligger så meget sne. Så står faktisk ude på vejen. Og det er ikke forsvarligt at have dem stående der, siger Vagn Nymand. 

mikkel_riise.jpg
Læs også
Flere institutioner er lukket på grund af sneen
mikkel_riise.jpg
Læs også
Flere institutioner er lukket på grund af sneen

Saltet virker ikke

De aflyste busser gælder resten af dagen, lyder det fra Vagn Nymand.

- Forventninger til resten af dagen er, at vi har aflyst alt, hvad der hedder skolekørsel. Det kan være, at hvis der er nogle skoler, der skal have børn hjem efter middag, vil vi gerne forsøge, men vi kan ikke garantere, at vi kan gennemføre, for der er rigtig mange småveje, der ikke er ryddet endnu, siger han.

- Det, der er vores største problem er, at sneen fyger. Og den fyger rigtig meget uden for byerne. Det er rigtig slemt. Det er så koldt, at saltet ikke virker mange steder, så det er rigtig glat.

Skolebusser til Centerklasserne Sundskolen, Specialklasserne i Guldborgsund, Stubbekøbing skole, Nørre Alslev skole, Eskilstrup skole, Nørre Vedby skole, Sakskøbing Skole, Ellekildeskolen, Nysted skole og Sundskolen er aflyst. 

expr_0.jpg
Læs også
Snefygning hærger stadig på Sydsjælland og Lolland-Falster: - Det er rimelig voldsomt
expr_0.jpg
Læs også
Snefygning hærger stadig på Sydsjælland og Lolland-Falster: - Det er rimelig voldsomt

Forsøger at køre lægeture

Nymand Busser kører også lægeture.

I dag har de 80 ture med borgere, der skal køres til lægehuset. Vagn Nymand fortæller, at de vil forsøge at køre turene, trods det voldsomme vejr.

- Vi håber, at vi kan gennemføre vores lægeture med de ældre borgere. Der har vi bemandet bilerne med to mand. Der prøver vi at komme ud og hente borgerne, men der er også borgere, der bor rimelig langt fra asfalteret vej, så det bliver nok ikke muligt at hente dem pt., siger Vagn Nymand.


Nyhedsoverblik