Ærtefabrik leder stadig efter muselorts-fejl

Arbejdet med at finde ud af, hvordan ærter med muselort kunne slippe gennem kvalitetskontrollen er stadig i gang hos Ardo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En større kontrol af de tekniske systemer er stadig i gang hos ærtefabrikken Ardo, der ligger i Orehoved, uden at der er blevet fundet fejl i de tekniske systemer.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Stort parti ærter kaldt tilbage

Som TV2 ØST fortalte i fredags, så har butikskæden Rema 1000 kaldt et større parti ærter fra fabrikken tilbage, fordi der i en pose er fundet små, men ganske uønskede efterladenskaber fra mus mellem de grønne ærter.

Ardo forstår dog stadig ikke, hvordan muselort kan gemme sig mellem ærterne og alligevel slippe gennem kvalitetskontrollen.

- Vi må erkende, at det var der, men jeg har svært ved at se, hvordan det er sket. Vi tjekker vores system grundigt endnu en gang, og så må vi prøve at blive endnu bedre, så noget sådant ikke sker igen, siger direktør Carsten Aalund til avisen.


Nyhedsoverblik