Ældresagen undrer sig over portionerne i Guldborgsund: - Hvorfor lytter I ikke til de ældre?

Ældresagen forstår ikke, hvorfor Guldborgsund Kommune ikke indfører halve portioner i cafeerne på plejecentrene, når det er det, de ældre efterspørger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når appetitten ikke er så stor, er det rart ikke at skulle betale for en hel portion mad blot for at smide en del af den ud.

Men den mulighed er væk for de ældre, der bruger cafeerne på plejecentrene i Guldborgsund Kommune.

- Jeg synes, det er en ærgerlig udmelding, siger Rikke Hamfeldt, der er seniorkonsulent i Ældresagen.

quote Jeg synes, det er pinligt, at vi i Guldborgsund Kommune skal udsætte de ældre for det her

René Christensen (DF), byrådsmedlem,  Guldborgsund Kommune

- Kommunen har jo interesse i, at flest muligt kommer på de her cafeer. Vi ved, at rigtig mange ældre mennesker har svært ved at spise store portioner og har stor risiko for underernæring. Og der er anbefalingerne, at man får flest mulige mellemmåltider og mindre portioner.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Pinlig beslutning

Før årsskiftet kunne de ældre vælge at give 54 kroner for en hel portion eller 26 kroner for en halv portion. Beslutningen om, at der nu kun serveres hele portioner har skabt protester blandt de ældre, der er begyndt at samle underskrifter ind for at få beslutningen om.

Læs også
Ældre kæmper for deres varme mad: - Vi vil ikke behandles som børn
Læs også
Ældre kæmper for deres varme mad: - Vi vil ikke behandles som børn

Og de er ikke alene om at synes, det er en helt forkert beslutning.

- Jeg synes, det er pinligt. Jeg synes, det er pinligt, at vi i Guldborgsund Kommune skal udsætte de ældre for det her. Det er voksne mennesker, der sagtens kan finde ud af, hvad de gerne vil have. Og selvfølgelig skal de kunne få halve portioner, siger René Christensen (DF), der er medlem af byrådet i Guldborgsund Kommune.

Del med hinanden

Et af kommunen egne argumenter for at servere hele portioner er, at det er godt for de ældre ud fra et ”ernæringsmæssigt perspektiv”. Alligevel har kommunen efter de mange protester fra de ældre tilbudt, at kommunens frivilligkoordinator kan sætte de ældre sammen to og to, så de kan dele en hovedret.

- At købe to og to og sidde og dele, det er ikke særlig appetitligt. Og det er der jo ingen grund til, siger Rikke Hamfeldt og påpeger, at økonomien også spiller en rolle for mange ældre.

quote At købe to og to og sidde og dele, det er ikke særlig appetitligt. Og det er der jo igen grund til

Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent, Ældresagen

- Vi ved, at økonomi betyder rigtig meget for ældre mennesker. Derfor er det vigtigt, at de ikke føler, de skal betale for noget, som de ikke har brug for, forklarer hun.

Venter på rapport

Som det ser ud nu, kommer de ældre til at vente med et stykke tid, før beslutningen om at afskaffe de halve portioner kommer på dagsordenen hos politikerne igen.

- Vi har besluttet os for at få belyst området grundigt, derfor afventer vi en rapport, som udvalget skal behandle på sit møde i næste måned. Der bliver ikke truffet nogen politisk beslutning før, siger Bo Abildgaard (S), der er formand for Social-, Sundhed- og Omsorgsudvalget.

Rikke Hamfeldt undrer sig over, at kommunen ikke bare lytter til borgerne og giver dem det, de efterspørger.

Solvognen
Læs også
Seks kommuner får ekstra penge til at forbedre ældremaden: Se listen her
Solvognen
Læs også
Seks kommuner får ekstra penge til at forbedre ældremaden: Se listen her

Men er et ikke meget rimeligt? Andre kan jo ikke gå på restaurant og sige, at de kun vil betale det halve for en mindre portion.

- Men hvis de så vil have, folk køber en portion og deler, så får de jo ikke flere penge i kassen af den grund, siger Rikke Hamfeldt.


Nyhedsoverblik