6.000 pakker påskeæg blev til overs - nu får udsatte glæde af de søde sager

Scandlines BorderShop er lukket og har derfor ikke kunnet sælge rigtig mange påskeæg. Men på grund af et samarbejde med NFH blev de ikke smidt ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

6.000 pakker med påskeæg er lige nu på vej ud til borgere i Gudborgsund Kommune. De kommer fra Scandlines, der på grund af coronakrisen er brændt inde med de mange påskeæg i BorderShop, der er lukket under krisen.

Scandlines er sponsor for håndboldklubben NFH i Nykøbing Falster og har derfor tilbudt påskeæggene til uddeling blandt udsatte grupper i Guldborgsund Kommune.

NFH har bidraget ved at pakke gaverne sammen. Det er nogle af NFHs supportere, der har stået for den opgave. 

Påskeæggene skal gå til borgere, der modtager hjemmeplejebesøg, bor på plejecentre eller tilhører andre udsatte grupper. Hos Guldborgsund Kommune er der glæde over initiativet.

quote Jeg er sikker på, at de vil sætte pris på tanken og chokoladen

Ida Byrge Sørensen, centerchef for Sundhed & Omsorg, Guldborgsund Kommune

- Det er en svær tid for mange ældre og udsatte borgere. Vi gør, hvad vi kan fra kommunens side for at finde på alternative former for underholdning og nærvær i borgernes hverdag. Og en sød hilsen fra Scandlines og NFH er helt bestemt noget, der er kærkomment. Jeg er sikker på, at de vil sætte pris på tanken og chokoladen, siger Ida Byrge Sørensen, centerchef for Sundhed & Omsorg, i en pressemeddelelse.

Læs også
Historisk triumf: NFH bliver danmarksmestre
Læs også
Historisk triumf: NFH bliver danmarksmestre

Udover Guldborgsund Kommune doneres der også til borgere igennem Lev Vel, GuldBoSund Friplejehjem og Krisecenter Guldborgsund.

Også for NFH er det vigtig i denne tid at kunne være med til at skabe glæde i lokalsamfundet.

- Det glæder os meget, at vi sammen med Scandlines, kan gøre en forskel og give en masse mennesker en sød oplevelse,” siger Kristian Jacobsen, kommerciel direktør i NFH, i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik