53-årig sigtes for brandstiftelse

En 53-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for brandstiftelse, efter at et kolonihavehus i Åhaven i Nykøbing Falster udbrændte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samme aften, som huset udbrændte, ledte efterforskning og vidneudsagn politiet i retning mod den 53-årige, som kommer fra lokalområdet.

Han blev anholdt og taget med på stationen, hvor han nu skal afhøres nærmere. Den 53-åriges hjem blev ransaget i forbindelse med anholdelsen. Her fandt politiet 41,7 gram pot, og han sigtes derfor yderligere også for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik