45-årig bortfører sat bag tremmer

En 45-årig mand, der er sigtet for frihedsberøvelse, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag besluttede retten i Nykøbing Falster at varetægtsfængsle den 45-årige mand, som er mistænkt for – sammen med 2 andre - at have overfaldet og bortført en 42-årig øboer fra Fejø.

Det skriver Folketidende.dk.

Efterlyst siden august

Manden blev anholdt af politiet i mandags efter at have været efterlyst siden 14. august, hvor forbrydelsen fandt sted.

Ifølge øboeren skete bortførelsen på Sletteren Strand, hvor mændene forsøgte at true den 42-årige til at hæve et større kontantbeløb. Han blev først sat fri igen, da pengene var blevet betalt.


Nyhedsoverblik