39-årig truede med kniv på pizzeria

En 39-årig mand er blevet anholdt for at have truet med en kniv på et pizzeria i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik anmeldelsen om truslerne klokken 20.25 onsdag aften. En mand havde indfundet sig på pizzeriaet La Palma i Nykøbing Falster.

Bevæbnet med en kniv havde han truet personer på stedet med, at han kendte "bandemedlemmer".

Da politiet ankom til stedet var gerningsmanden forsvundet, men vidneudsagn gjorde, at politiet var i stand til at finde frem til ham kort tid efter.

Der var tale om en 39-årig mand for lokalområdet, der kort tid efter kunne anholdes og tages med på stationen til afhøring.

Han bliver nu sigtet for trusler på livet. 


Nyhedsoverblik