37-årig fodgænger dræbt

En 37-årig mand blev tidligt søndag morgen påkørt og dræbt på Stubbekøbingvej ved Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en ældre kvindelig bilist, der tidligt søndag morgen ramte den 37-årige mand på Stubbekøbingvej ved Nykøbing Falster. Den 37-årige døde kort efter af sine kvæstelser, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 06.18 modtog politiet en anmeldelse om, at en ældre kvindelig bilist havde ramt en fodgænger, der angiveligt gik på kørebanen.

Den dræbte er en 37-årig mand fra Nykøbing Falster. De pårørende er underrettet.

Politiet har ikke kunnet gennemføre en afhøring af den kvindelige bilist, der er meget chokeret. Derfor er hændelsesforløbet endnu ikke fuldstændig klarlagt.

Bilinspektøren er i gang med at undersøge ulykkesstedet.


Nyhedsoverblik