30-årig mand sigtet for at true kvindelig bekendt med likvidering

En 30-årig mand fra Nykøbing Falster er blevet varetægtsfængslet, efter han har truet en kvindelig bekendt med at ville likvidere hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand fra Nykøbing Falster blev onsdag klokken 12.18 anholdt af politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at manden er sigtet for at have truet en bekendt fra Nakskov flere gange i slutningen af marts med at ville likvidere hende.

Da manden blev anholdt, fandt politiet også 4,8 gram hash. Derfor er den 30-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I et grundlovsforhør torsdag blev den 30-årige varetægtsfængslet frem til den 25. april.


Nyhedsoverblik