3 efterskoleelever overfaldet i Nysted

3 efterskoleelever på henholdsvis 13, 15 og 17 år blev mandag aften overfaldet af en større menneskemængde i Nysted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et større opløb og en masse opsparet vrede overfor efterskolens elever endte mandag aften i mindst 3 overfald på efterskoleelever i Nysted på Lolland.

Det oplyser Lokalpolitiet i Nykøbing Falster tirsdag morgen.

- Der var ballade i byen mellem en gruppe efterskoleelever og, hvad vi formoder var en gruppe lokale borgere, siger Jan Larsen fra Lokalpolitiet i Nykøbing Falster.

Politiet var til stede i området, men kunne desværre ikke stoppe 3 overfald på efterskoleelever på henholdsvis 13, 15 og 17 år.

- Eleverne blev simpelthen overfaldet og udsat for slag og spark. Vi har ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i den sammenhæng - endnu. Men det er noget, som vi arbejder videre med, siger Jan Larsen, der oplyser at sagerne nu efterforskes som voldssager.

Ifølge politiet har der været strid mellem de lokale og efterskoleeleverne siden i weekenden, hvor en forkert placeret latter til en fest angiveligt antændte konfrontationen mellem parterne. 


Nyhedsoverblik