26-årig redningsmand: Jeg er bare glad for, at jeg kunne hjælpe

26-årige Besart Ujkani blev lørdag udråbt af politiet til at være dagens helt, efter han reddede en 12-årige pige op af vandet i havnebassinet i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var det sidste, jeg regnede med, da jeg stod op om morgenen.

Sådan fortæller den 26-årige Besart Ujkani fra Nykøbing Falster om hans lørdag eftermiddag.

Hvad der startede som en arbejdslørdag på kontoret på Slotsbryggen i Nykøbing Falster skiftede nemlig fuldstændig kurs, da en 12-pige faldt i havnebassinet lige udenfor hans kontor.

- Jeg sad og arbejdede, da jeg pludseligt hørte skrig. Da jeg kigger udenfor kan jeg se, at der står nogle piger, der peger og råber om hjælp.

12-årige pige var snublet under leg

På vej i biografen, der også ligger ved havnebassinet var en havde en gruppe piger leget og hoppet lidt rundt. Den ene var snublet og var faldet i det kolde vand.

Besart Ujkani var den første på stedet - og han reagerede resolut og hoppede i efter pigen

- Jeg tænker ikke over, at det er iskoldt. Jeg hopper i og får selv et chok, da jeg rammer vandet.

Alligevel formår den 26-årige at få fat i pigen, og han får hende svømmet ind til kanten. Ved egen kraft får han her trukket hende over molekanten og i sikkerhed. En handling, der efterfølgende for politiet til at kalde ham for "dagens helt"

- Det er en rigtig fed følelse

- Vandet er meget koldt derude. Det er ikke mange dage siden, at der lå is. Det kunne være gået galt, så den 26-årige er lidt af en helt, som jeg ser det. Det var en flot handling, sagde Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi efter redningsaktionen.

Selv er Besart Ujkani bare glad for, at han kunne gøre en forskel.

- Det er en rigtig fed følelse, og jeg er bare rigtig glad for, at jeg var der og kunne hjælpe.

Den 12-årige pige blev efter turen i vandet kørt til sygehuset for at blive varmet og tjekket igennem. Hun skal ifølge politiet være sluppet uskadt fra episoden. 


Nyhedsoverblik