22-årig mand risikerer udvisning efter knivoverfald

Den 22-årige mand fra Sakskøbing, der tidligere i år stak en mand i halsen, er blevet idømt fire måneders fængsel og risikerer udvisning af Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 13. juni omkring klokken 19.30 bankede en 48-årig mand på døren til Vordingborg Politistation. Manden blødte kraftigt efter at være blevet stukket i halsen med en kniv tidligere på aftenen i Sakskøbing.

Kort efter anmeldelsen af knivstikkeriet anholdte Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi en 22-årig mand fra Sydlolland, som politiet formodede stod bag knivoverfaldet.

Læs også: 22-årig sigtet for grov vold efter knivstikkeri

Den unge mand var allerede kendt af politiet, dog kun for mindre forseelser. Politiet sigtede den unge mand for grov vold, og mandag var han for rette i Nykøbing Falster.

Her blev den 22-årige idømt fire måneders fængsel og modtog en betinget udvisning for overfaldet i juni.

Blev fløjet til Rigshospitalet 

Betinget udvisning anvendes, hvor en udlænding i forbindelse med dom for strafbart forhold er tæt på at blive udvist.

Det vil sige, at det er tale om en form for advarsel, hvor der også bliver fastsat en prøvetid. Begår den pågældende nyt strafbart forhold i prøvetiden risikerer den pågældende at blive udvist af landet.

Den 48-årige, der blev stukket i halsen, blev fløjet til Rigshospitalet i København med lægehelikopter, men var uden for livsfare.     


Nyhedsoverblik