18-årig med 180 i timen

Ung mand havde alt for travlt onsdag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke den bedste måde at indlede karrieren som billist på - at køre 180 km/t på almindelig landevej. Men det gjorde en 18-årig mand, der blot havde haft kørekort i ni måneder.

Onsdag morgen blev han fulgt af en politipatrulje på Nykøbingvej i Nykøbing Falster gennem zoner, hvor var der var hastighedsbegrænsninger på både 60, 70 og 80 km/t. Det kunne nu næsten være lige meget, for den unge mand kørte ifølge politiet mindst 180 km/t.

Da det lykkedes patruljen at standse ham, blev den unge mand sigtet for en grundig overtrædelse af færdselsloven, og hans temmeligt nye kørekort hænger i en tynd tråd.


Nyhedsoverblik