150.000 kroner samlet til idræt for socialt udsatte børn

Det private firma PriceRunner har sammen med foreningen BROEN Guldborgsund rejst 150.000 kroner så udsatte børn også kan få lov at dyrke sport i fritiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fodbold, håndbold eller måske atletik - det er noget, der styrker børns sundhed, og giver dem fællesskaber i fritiden. Og nu får socialt udsatte børn i Guldborgsund Kommune en håndsrækning i form af et gratis idræts tilbud.

Det er det private firma PriceRunner, der sammen med foreningen BROEN Guldborgsund har rejst de mange tusinde kroner, der skal til for at sikre idræt til de socialt udsatte børn. BROEN Guldborgsund har som formål at støtte socialt udsatte børn i alderen 6-17 år, så de på lige fod med alle andre børn får mulighed for at dyrke sport og fritidsinteresser i lokale foreninger.

PriceRunners direktør Martin Andersen har gået ind i at finde pengene og virksomheden har selv givet 50.000 kroner. Guldborgsund Kommune har også været nede i pengekassen og bidrager med 50.000 kroner til projektet, som blev præsenteret i Toreby tidligere i dag. 

Det betyder at alle børn der er berettiget til hjælp nu kan komme i gang med at dyrke idræt via dette initiativ fra PriceRunners side.


Nyhedsoverblik