15-årig dreng kvæstet i trafikulykke

Drengen er overført til Rigshospitalet med alvorlige kvæstelser. Bilen, hvor han var passager, forulykkede og havnede på en mark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 15-årig dreng blev mandag eftermiddag alvorligt kvæstet i et trafikulykke lidt uden for Idestrup. Den 15-årige var passager i en bil, der røg ud på marken, hvor den trillede rundt.

Føreren af bilen - en 22-årig mand, og en 14-årig dreng blev kørt til Nykøbing sygehus, mens den 15-årige blev overført til Rigshospitalet på grund af sine kvæstelser.