13 rumænere stoppet ved grænsekontrollen i en bil til to

Føreren af bilen blev sigtet efter færdselsloven og fik en bøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gik ikke helt efter planen for en flok rumænere, da de blev stoppet torsdag morgen ved den danske grænse.

Ved grænsen i Gedser valgte man at gennemtjekke en bulgarsk indregistreret Mercedes Benz, hvori der sad hele 13 personer fra Rumænien. Det på trods af, at der kun var sikkerhedsseler til to personer i bilen.

- Når vi ser nogle biler som en bulgarsk indregistreret bil, så spørger vi dem, hvad de skal heroppe, men det var de ikke i stand til at forklare, siger leder af udlændingekontrolafdelingen, Jan Schmidt.

Føreren af bilen blev på stedet ved Gedser færgehavn sigtet efter færdselsloven og fik en bøde.

Sker tit

Ifølge Jan Schmidt er det ikke første gang, de oplever, at der sidder for mange i bilerne, når de stopper dem i færgehavnen.

- Det sker tit, at der er flere personer med i bilen, end hvad der er plads til, siger han.


Nyhedsoverblik