12-årig dreng fik arm kvæstet i togpåkørsel

12-årig overføres til hospital i Odense efter togpåkørsel i Nørre Alslev på Falster. Ifølge politiet skete ulykken i kådhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 12-årig dreng kvæstede onsdag eftermiddag sin højre arm, da han under leg kom ind under et regionaltog på stationen i Nørre Alslev på Falster.

Drengen blev overført til hospitalet i Odense, hvor læger vil forsøge at redde hans delvist afrevne arm.

Ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi løb drengen over sporene til regionaltoget, som netop ankom til stationen og
bremsede.

- Han var sammen med en anden dreng, som ikke ville være med. Den 12-årige løb alene over sporene og forsøgte at gribe fat i
nogle bøjler eller et trinbræt på toget. Men han gled, og hans arm kom ind under hjulene, siger Anders Knudsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Ritzaus bureau.


Nyhedsoverblik