1025 cykler for hyggen på Falster

Traditionen tro afholdes cykelløbet Tour de Falster på Kristi Himmelfartsdag, hvor 1025 cykler af sted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her er den gode madpakke vigtigere end det at komme først over målstregen.

- Det er ren hygge, siger Bjarne Brædder, bestyrelsesmedlem i Nykøbing Falster FCs Venner, der er med til at arrangere det årlige cykelløb, Tour de Falster.  

Det er det gode vejr, der kalder folk ud fra husene. Skoven er grøn, og solen skinner. Det er perfekt

Det er 43. gang, cykelløbet afholdes. Og i år deltager hele 1025 cyklister til arrangementet, der bedst beskrives som et familiearrangement, hvor de fleste har madkurven med på cyklen.  

- Det er det gode vejr, der kalder folk ud fra husene. Skoven er grøn, og solen skinner. Det er perfekt, siger Bjarne Brædder.

Forventer større overskud

Antallet er ifølge er Bjarne Brædder noget nært rekordhøjt. Det er godt nyt for fodboldklubben NFCs ungdomsafdeling. Venskabsforeningen har nemlig besluttet, at give overskuddet til ungdomsafdelingen.

- Sidste år havde vi et overskud på cirka 40.000 til 45.000 kroner. I år er der lidt flere deltagere, så der burde komme et større overskud, fortæller Bjarne Brædder.

Arrangementet begyndte klokken 10.00, og den sidste cyklist forventes at triller over stregen omkring klokken 15.00


Nyhedsoverblik