100-årig kvinde udsat for tricktyveri: Nu jagter politiet tre unge mænd

Politiet efterlyser tre tricktyve, der har været på spil i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet leder lige nu efter tre tricktyve, der fredag var på spil i udkanten af Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tre gange fredag omkring klokken 15.30 var beboerne på Vendsysselvej i Nykøbing Falster udsat for tricktyve.

En af dem var en 100-årig kvinde, der under dække af en indsamling til et velgørende formål, fik stjålet sin pung med kontanter. De to andre steder blev tyvene afvist.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

De tre tricktyve beskrives som

  1. Mand, 20-25 år, alm. af bygning, ikke særligt høj, dansk udseende, iført mørk jakke, alm.
    cowboybukser og kondisko. Han havde rygsæk på med noget gul farve og nogle snører på midten.
     
  2. Mand, 20-25 år, tynd, høj, iført gråt tøj og kasket.
     
  3. Mand, 20-25 år, alm. bygning, lav, iført grå jakke og rygsæk.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

 


Nyhedsoverblik