Vinkonsulent: Den er anderledes end noget, jeg har prøvet før

En vinkonsulent fra den tostjernede Michelin-restaurant Fäviken i Sverige var blandt de besøgende ved Frederiksdals stand på Prowein i Düsseldorf.

Tema: Gods vil have Europa til at elske kirsebærvin
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et godt stykke oppe i Sverige, på et ganske øde sted, ligger den tostjernede Michelin-restaurant Fäviken. Den svenske pendant til restaurant Noma.

Den er kendt for blandt andet at gå meget op i at bruge lokale råvarer, og så er den og køkkenchefen Magnus Nilsson blevet portrætteret i Netflix-serien “Chef’s Table”.

Søndag i sidste uge var en sommelier og vinkonsulent Frank Embleton fra restauranten et smut i Düsseldorf på verdens største vinmesse, Prowein, og her havde de planlagt et besøg hos Frederiksdal Kirsebærvins stand.

quote Den er ikke som noget, jeg har prøvet før

Frank Embleton, vinkonsulent på Fäviken

TV ØST spurgte Frank Embleton, hvad hans umiddelbare reaktion på det forskellige udvalg af kirsebærvine og -likør var. 

Hvordan var vinen?

Den var meget god. Den havde en god sødmebalance, god syre og balance med alkoholen. Den er ikke som noget, jeg har prøvet før. Nogle gange kan kirsebærvine eller vin, der ikke er lavet på druer, smage lidt mærkeligt og ikke specielt godt. Men de her var meget rene og friske.

Hvordan var det anderledes end hvad du ellers har smagt?

Kirsebærvine har tendens til at være lidt tykkere. De fleste af dem her var søde, så du får meget mere krop i vinen. De ligger måske lidt tættere på en portvin eller en hedvin i stilen. Men jeg kunne især godt lide, at det var en meget ren profil. Du kunne virkelig smage kirsebærrene. Det lyder måske mærkeligt, men ofte, når du gærer ting, så får du en helt anden smag end den, du starter med.

quote Det vil være en rigtig fin ting at afslutte måltidet med

Frank Embleton, vinkonsulent på Fäviken

Hvad ville I kunne bruge vinen til? 

 

Jeg tror, når man tænker på den mad, vi laver, så er det svært at parre vinen med vores retter. Men det vil være en rigtig fin ting at afslutte måltidet med. Vi laver vores egne likører, men fordi vi ligger i det nordlige Sverige, så har vi ikke så meget frugt. Vi har solbær, og vi laver likør af ting som tykmælk og æg. Så jeg kan se det her som noget, vi ville servere til sidst i måltidet. I stedet for måske en cognac eller en likør.

Kunne du lide vinen?

Ja, helt sikkert. Den var rigtig god. Jeg er meget interesseret i at se, om vi kan gøre noget med den på restauranten. Det er vigtigt for os at tænke lokalt, og Danmark er ret tæt på Sverige i det større billede.