For 100 år siden var vi lammet af frygtet sygdom - sådan håndterede vi den

Myndighedernes detaljerede forberedelser til at tage imod patienter med den frygtede coronavirus kan skyldes, at vi for 100 år siden ikke var klar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hospitaler og kaserner sættes standby – og sundhedsvæsenet bliver klædt på til at tage imod smittede med den frygtede, nye coronavirus Corvid-19.

Endnu har vi i Danmark ikke set de første tilfælde af sygdommen – men for 100 år siden var vores kamp mod en anden, frygtet pandemi ved at toppe.

Det var den frygtede spanske syge, der var en særdeles aggressiv influenzavariant, som opstod i kølvandet på 1. Verdenskrig – og som i forhold til indbyggertallet ramte vores region hårdt, da den for alvor slog sig ned i Danmark.

quote Man vidste ikke, hvad virus var

Hans Trier, læge og kandidat i historie

- Det var en meget alvorlig epidemi. Den gjorde folk meget syge, og især børnene og de unge voksne blev meget syge og havde meget høj dødelighed under sygdommen, fortæller den tidligere embedslæge ved Region Sjælland, speciallæge og kandidat i historie, Hans Trier, til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et nødhospital indrettet under den spanske syge.
Et nødhospital indrettet under den spanske syge. Foto: Det Kongelige Bibliotek - taget af Holger Damgaard

Han har siden sin pensionering forsket i udviklingen og håndteringen af den alvorlige pandemi i vores område. Det har blandt andet resulteret i en bog og flere artikler om lokale aspekter af sygdommen.

- Myndighederne var ikke forberedte på sådan en sygdom. De love, man havde på plads, handlede dybest set om, hvordan man skulle håndtere et pestudbrud. Det betød, at der ikke var ret megen koordinering af, hvad man skulle gøre. Det blev i princippet overladt til det enkelte byråd eller sogneråd selv at finde ud af, hvad de skulle stille op, siger Hans Trier.

Lokale dødstal på spansk syge slår corona-tal på verdensplan 

Mens den nye coronavirus endnu ikke regnes som en verdensomspændende epidemi, så var det dog præcis det, der var tilfældet med den spanske syge. Sygdommen kostede på verdensplan mindst 50 millioner mennesker livet. I vores region menes et sted mellem 2.000 og 2.600 mennesker at have mistet livet til sygdommen.

Det svarer næsten til det antal, som Corvid-19 indtil nu har kostet på verdensplan.

Coronavirus
Læs også
Coronavirus forventes at ramme Danmark - lokale læger og sygehuse klar
Coronavirus
Læs også
Coronavirus forventes at ramme Danmark - lokale læger og sygehuse klar

Mens myndighederne i dag arbejder hårdt og målrettet på at kunne inddæmme og begrænse et dansk udbrud, så skete det stik modsatte dog i 1918.

- Det var meget omdiskuteret, om det nyttede at lukke dele af samfundet ned for at begrænse smitten. Det var eksempelvis meget forskelligt rundt omkring, om man valgte at lukke skolerne – og om man begrænsede offentlige arrangementer som teaterforestillinger og biografforestillinger, siger Hans Trier. 

Sygehuse indrettet i skoler og hoteller

I byerne blev skolerne ret konsekvent lukket, når sygdommen slog til – og flere steder blev der i stedet opsat senge i de tomme klasselokaler, der blev brugt som nødlazaretter.

- Det skete eksempelvis i Kalundborg, hvor kommuneskolen blev lukket og omdannet til et nødhospital. I Slagelse og Korsør var det de tekniske skoler, der blev omdannet til behandlingssteder og bemandet med personale fra de lokale sygehuse, og primært kvinder, som man søgte efter i aviserne, siger han.

Andre steder var det eksempelvis Røde Kors, der bemandede sygehusene, fortæller Hans Trier.

I kølvandet på sygdommene viste der sig et stort lokalt sammenhold i de større byer.

- Mange steder – for eksempel i Kalundborg og i Slagelse – slog forretningsmænd sig sammen med de lokale læger om store indsamlinger. De indsamlede midler gik til at levere mad, brænde, hjemmehjælp og medicin til hjem med mindre børn, hvor moderen var syg, siger Hans Trier.

Artiklen fortsætter under billedet.

Missionshuset i Nykøbing Falster blev brugt til nødhospital. Bygningen står stadig den dag i dag.
Missionshuset i Nykøbing Falster blev brugt til nødhospital. Bygningen står stadig den dag i dag. Foto: "Skraafoto.dk- Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering"

Også fattighuse og missionshuse blev inddraget til behandlingssteder under epidemien, efterhånden som den spredte sig i samfundet. Det skete eksempelvis i Nykøbing Falster, hvor Missionshuset, der tilhørte Indre Mission, blev indrettet som behandlingssted for de mange syge.

Nakskov ansatte 110

Den største handlekraft i regionen kom dog i Nakskov, hvor Socialdemokratiet, kort tid før epidemien brød ud, havde fået absolut flertal i byrådet.

Her organiserede man en indsats, der kan sammenlignes med nutidens offentlige hjemmepleje. Her arbejdede 110 lokale i flere måneder med at hjælpe og tilse de syge. Samtidig købte man det lokale missionshotel, der blev indrettet til lazaret med plads til 40 senge.

En anden tilgang var der på sukkerfabrikken i Gørlev, der var den store sukkerproducent på Vestsjælland i samtiden. Her blev der indrettet lazaret på selve fabrikken – og efterhånden oplevede stort set alle de ansatte at have været indlagt her til behandling, fortæller Hans Trier.

Hal i Fuglebjerg
Læs også
Kæmpe hal fra jernalderen fundet - var hjemsted for en af Sjællands mægtigste mænd
Hal i Fuglebjerg
Læs også
Kæmpe hal fra jernalderen fundet - var hjemsted for en af Sjællands mægtigste mænd

Samtidig med det store arbejde med at skaffe pladser til de syge i byerne, så kæmpede man i de lokale sogne med at få læger ud til de syge, der tit boede isoleret på små gårde.

- Mens det var meget organiseret i byerne, så var det ikke nær så organiseret på landet. Der var sjældent lokaler, der kunne laves til sygehuse. Her måtte den lokale læge på cykel eller motorcykel kæmpe sig igennem vinteren for at tilse patienterne. Det var ret hårdt, siger Hans Trier. 

Offentlige forsamlinger lukket

Samtidig prøvede man mange steder at begrænse, hvor mange der mødtes i offentlige forsamlinger.

- Politiet fik bemyndigelse til at stoppe offentlige arrangementer som markeder eller julearrangementer. Og de måtte lukke danserestauranter og biografer. Men det var forskelligt fra by til by, hvad man gjorde. Fordi det var så uens, så betød det nok, at det kun bremsede epidemiens spredning lidt. Det kan dog også have betydet, at der var færre, der blev alvorligt syge samtidig, siger han.

quote Man var meget opmærksomme på at beskytte børnene

Hans Trier, læge og kandidat i historie

Myndighederne forsøgte også at slå ned på mængden af sygebesøg, og mange menneskers deltagelse i begravelser eller bryllupper.

- Der, hvor flest ting blev lukket, var i aktiviteter for børn. Man var meget opmærksomme på at beskytte børnene her, fortæller han.

Offentlige råd ligner de moderne anbefalinger

Hans Trier fortæller, at rådene fra de offentlige myndigheder ligner dem, som vi ser i dag. Nemlig at undgå at nyse ud i luften og at have en god håndhygiejne. Det kneb dog med at få folk til at efterleve rådene.

- Man vidste ikke, hvad virus var, og der var mange ting omkring sygdommen, som man ikke forstod. Det betød også, at læger og især sygeplejersker ikke beskyttede sig ordentligt, og at mange af dem blev syge og omkom som følge af sygdommen. Eksempelvis mistede man i Faxe på et sygehus med 25 sengepladser fire sygeplejersker på en uges tid i 1918, siger han.

Hans Trier fortæller også om en lægefamilie fra Haslev, hvor lægen mistede sin kone og tre børn på få dage – og om arrestforvalteren i Holbæk, hvis familie mistede syv unge mennesker inden for få kritiske uger i byen.

Han peger på, at karantænen og inddæmningen af sygdomme var det, der for alvor kunne beskytte folk dengang.

- Sejerø fik sygdommen meget sent. Og Askø og Omø ser helt ud til at have undgået den. Her har færgeturen rent faktisk beskyttet befolkningen, siger Hans Trier.

Hans Trier udgav bogen Angst og Engle på Gads Forlag i 2018. Siden har han skrevet artikler om emnet til de lokalhistoriske artikler om emnet og har holdt en række foredrag om sygdommen.


Nyhedsoverblik