Skærper reglerne: Høns må ikke længere gå frit omkring

Høns og fugle i fangenskab skal bag hegn og under tag for at forhindre fugleinfluenzaen i at rykke fra naturen og ind i de danske besætninger.

Tema: Fugleinfluemza - Frygtet sygdom rammer regionen
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Smitten skal stoppes.

Så for at undgå at den fugleinfluenza, som de seneste dage er fundet i vildfugle på Møn og andre steder i Danmark spreder sig, vælger Fødevarestyrelsen at stramme reglerne på området.

Derfor bliver det fra midnat lovpligtigt for landets hønse- og fjerkræavlere at have deres dyr enten inden døre eller under hegn og med fast tag. Ænder, gæs og fjervildt, er dog undtaget, da de ikke kan holdes indendørs.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

quote Uanet om man er privat hobbyavler eller professionel æg- eller fjerkræproducent, betyder de nye regler, at ejerne fra nu af er forpligtede til at beskytte dyrene mod fugleinfluenzaen

Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen 

Forpligtede til at beskytte dyrene 

Kravene skal være med til at mindske risikoen for, at den frygtede fugleinfluenza H5N8 spredes fra vildfugle til fjerkræ både hobbybesætninger og erhvervsfjerkræ.

Sker det, står Danmark ifølge styrelsen til at miste eksportindtægter i millionklassen, fordi en lang række lande øjeblikkeligt vil standse deres import af blandt andet dansk fjerkrækød.  

- Uanet om man er privat hobbyavler eller professionel æg- eller fjerkræproducent, betyder de nye regler, at ejerne fra nu af er forpligtede til at beskytte dyrene mod fugleinfluenzaen, forklarer souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen og tilføjer:

- Det er meget vigtigt, at alle er med til at leve op til deres ansvar, så vi i fællesskab kan være med til at sikre, at H5N8 ikke får en fod inden for i danske besætninger, siger Stig Mellergaard. 

Fugleinfluenza