Måling: Hver tredje ung ved ikke, hvad vi skal stemme om 1. juni

Hver tredje ung mellem 18 og 30 år ved ikke, at folkeafstemningen 1. juni handler om forsvarsforbeholdet, og mange ved heller ikke, om de vil stemme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Folkeafstemningen afgør, om Danmark skal tage del i EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar. 

quote Vi har et demokratisk problem, når kun to tredjedele af unge ved, hvad vi egentlig stemmer om

Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd

Kun to tredjedele af de unge ved, at folkeafstemningen handler om forsvarsforbeholdet, og mere end hver tredje har enten ikke tænkt sig at stemme eller er i tvivl, om de vil stemme. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse blandt 1.008 unge i alderen 18 til 30 år foretaget af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Vi har et demokratisk problem, når kun to tredjedele af unge ved, hvad vi egentlig stemmer om, og mange er i tvivl om, de overhovedet vil stemme. Det understreger, at demokrati ikke kommer af sig selv, men er noget, vi aktivt skal engagere os i. Derfor har vi alle en stor folkeoplysningsopgave frem mod d. 1. juni, udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.

Fart på

Det er især førstegangsvælgerne, de 18 til 21-årige og de kvindelige respondenter, som er i tvivl om, hvad folkeafstemningen drejer sig om.

Mens 62 procent af de unge er sikre på, at de vil stemme til folkeafstemningen, er omkring hver fjerde i tvivl om, de vil stemme, og ni procent angiver, at de ikke ønsker at stemme. 

Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet
Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet

Dermed tegner vælgerdeltagelsen blandt de unge sig lige nu til at blive lavere end ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015, hvor 72 procent af de danske vælgere deltog.

- Det er et wake-up call for os alle. For forældrene, der skal tage samtalen med os unge rundt om spisebordet. For partierne, der skal mobilisere partiforeningerne – ligesom de politiske ungdomspartier er godt i gang med, lyder det fra Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF, i pressemeddelelsen. 

Læs også
Det siger eksperten om forsvarsforbeholdet
Læs også
Det siger eksperten om forsvarsforbeholdet

- Men også for os som civilsamfund, der skal sætte turbo på borgermøder og arrangementer. Vi skal have fart på den demokratiske samtale om, hvad forsvarsforbeholdet betyder for Danmark, fortsætter hun. 

DUF lancerer i næste uge en oplysningskampagne på sociale medier og DUF's hjemmeside målrettet unge med det formål at oplyse og øge valgdeltagelsen.

Undersøgelsen

Hovedkonklusioner

  • 68 procent af danskerne mellem 18 og 30 år svarer rigtigt på, hvad folkeafstemning 1. juni handler om. 7 procent svarer, at afstemningen handler om et af de andre danske EU-forbehold og hele 26% svarer, at de ikke ved, hvad afstemningen handler om.

  • 28 procent af de unge svarer, at de vil stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet, men næsten lige så mange (26 procent) ønsker af bevare forsvarsforbeholdet. Næsten hver tredje (31 procent) ved ikke, om de vil stemme for at afskaffe eller bevare forsvarsforbeholdet. Samtidig svarer 27 procent, at de ikke ved, om de vil deltage i folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, mens 9 procent ikke har tænkt sig at stemme.

  • 76 procent af de unge mænd ved, at folkeafstemningen handler om forsvarsforbeholdet. Det samme gælder kun for 60 procent af kvinderne. Generelt stiger bevidstheden om afstemningen markant med alderen, hvor det især er få førstegangsvælgere (60 procent), som ved, at der skal stemmes om forsvarsforbeholdet.


Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd på baggrund af i alt alt 1.008 gennemførte interview med danskere mellem 18 og 30 år. Interviewene er indsamlet via et onlinepanel af Epinion i perioden 19. april til 2. maj 2022. Stikprøven er repræsentativ og vægtet på køn, alder, geografi (region) og uddannelse.



Nyhedsoverblik