Sådan er det gået ved de fem seneste valg

De seneste fem folketingsvalg har budt på ét dramatisk comeback og to magtskift mellem rød og blå blok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingsvalget 11. marts 1998: Nyrups nervepirrende comeback

Efter at have været undertippet i meningsmålingerne gennem det meste af valgkampen, lykkedes det på dramatisk vis statsminister Poul Nyrup Rasmussen at genvinde magten med hjælp fra et færøsk mandat.

I valgkampen gav Nyrup blandt andet en efterlønsgaranti, der ville sikre efterløn til alle, når de fyldte 60 år. Efter det overraskende valgnederlag gik Uffe Ellemann-Jensen af som Venstres formand og overlod magten til partiets næstformand, Anders Fogh Rasmussen.

Ved valget kom Dansk Folkeparti for første gang i Folketinget med 13 mandater, mens Fremskridtspartiet tabte syv af sine 11 mandater.

Folketingsvalget 20. november 2001: Fogh vinder med støtte fra DF

Nyrup udskrev valget efter terrorangrebet 11. september 2001 mod USA. Men valgkampen bar præg af udlændingepolitik og Nyrups brudte efterlønsgaranti fra valget i 1998.

Ved valget fik Venstre for første gang siden 1920'erne flere stemmer end Socialdemokratiet. Samtidig fik Dansk Folkeparti for første gang en central rolle i dansk politik som støtteparti for VK-regeringen.

Poul Nyrup Rasmussen gik først i 2002 af som Socialdemokratiets formand til fordel for sin tidligere finansminister Mogens Lykketoft.

Folketingsvalget 8. februar 2005: Lykketoft taber, og Thorning kommer til

Ved valget 8. februar 2005 genvandt en V-ledet regering for første gang nogensinde magten. Anders Fogh Rasmussen fortsatte som statsminister med støtte fra Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, gik af som partiformand på valgaftenen. Han blev 12. april afløst af den nyvalgte Helle Thorning-Schmidt, som slog tidligere justitsminister Frank Jensen i partiets urafstemning.

Desuden stoppede Holger K. Nielsen som SF's formand siden 1991. Han blev afløst af Villy Søvndal, som besejrede Pia Olsen Dyhr og Meta Fuglsang ved urafstemningen blandt SF's medlemmer.

Folketingsvalget 13. november 2007: Thorning kunne ikke slå Fogh

Socialdemokraterne blev for første gang anført af Helle Thorning-Schmidt, som havde sagt: "Jeg kan slå Anders Fogh". Socialdemokraternes slogan var "Velfærd frem for skattelettelser", mens VK med en kvalitetsreform ville effektivisere den offentlige sektor.

Venstre tabte seks mandater, men Dansk Folkeparti vandt et mandat. Med et færøsk mandat sikrede det VKO 90 mandater. SF gik fra 12 til 23 mandater, så medierne talte om en "Villy-effekt" efter den ny formand Villy Søvndal, som ville have SF i regering.

Ny Alliance, som var stiftet 7. maj 2007 af Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen, mistede i valgkampen et forspring, som havde givet afgørende indflydelse. Ny Alliance gik til valg på "Nok er nok" om at mindske Dansk Folkepartis indflydelse.

Folketingsvalget 15. september 2011: Thorning og Vestager kommer til magten

"Vi gjorde det!", lød det begejstret fra Helle Thorning-Schmidt til partifællerne ved valgfesten. Reelt var S og SF dog gået tilbage ved valget, mens Enhedslisten og De Radikale gik markant frem.

De Radikale havde samtidig indgået aftaler om efterløn og dagpenge med den tidligere VK-regering, og det gav S-SF-alliancen store problemer, da der skulle forhandles regeringsgrundlag.

Thorning og Søvndal var gået til valg på programmet "Fair Løsning", der blandt andet lagde op til at bevare efterlønnen, indføre millionærskat og en betalingsring omkring København. En stor del af programmet blev dog skrottet under regeringsforhandlingerne med Margrethe Vestager. Det førte kort efter valget til beskyldninger om løftebrud mod Thorning.

/ ritzau/


Nyhedsoverblik