Også i Vordingborgkredsen får Dansk Folkeparti et helt forrygende valg. På landsplan står partiet til at slå Venstre og dermed blive næststørst, og det samme gælder i Vordingborg.
Her har Socialdemokraterne fået 29,8 procent af stemmerne, Dansk Folkeparti har fået 25,1 procent af stemmerne, og Venstre får 18,6 procent af stemmerne mod 23,8 procent ved folketingsvalget i 2011.
Her fik Socialdemokraterne 27,2 procent, og Dansk Folkeparti fik 15,8 procent.
86,1 procent af vælgerne har stemt i Vordingborg mod 87,68 i 2011.