Fire timer inden valgstederne lukker efter folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold har 38,6 procent af vælgerne sat deres kryds.
Det viser en rundspørge, som Ritzau klokken 16 foretog hos valgsteder og kommuner, der tilsammen repræsenterer 413.928 stemmeberettigede vælgere.
Det er ottende gang, at vælgerne stemmer om et spørgsmål om EU-samarbejdet, og valgdeltagelsen ved de tidligere folkeafstemninger viser, at de har haft meget varierende greb i vælgerne.
Afstemningen om patentdomstolen i 2014 endte med en valgdeltagelse på 55,9 procent, hvilket er temmelig lavt efter danske forhold.
Afstemningen om Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitikken overstatsligt, fik 76,2 procent af vælgerne hen at stemme.
Folkeafstemningen i 2000 om ja eller nej til euroen fik hele 87,6 procent af vælgerne til stemmeurnerne.
Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen ligger klokken 16 11 procentpoint under deltagelsen på samme tidspunkt i en lignende rundspørge, som Ritzau lavede ved folketingsvalget i juni. Her havde lige under halvdelen af vælgerne stemt på det tidspunkt.
Valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, vurderer, at valgdeltagelsen klokken 16 tyder på en bedre valgdeltagelse end forventet på forhånd.
- Vi når ikke helt op på folketingsniveau, men måske et pænt stykke over resultatet fra afstemningen om patentdomstolen, da knap 56 procent stemte, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet.
- Det ser ud til at blive nærmere de 70 procent end de 60, siger han.
Folketingsvalget i juni endte med en valgdeltagelse på 85,8 procent.
/ritzau/