Socialdemokratiet vil flytte langt over 1.000 studiepladser ud i provinsen

S vil have tusindvis af studerende ud af de store byer, sexchikane og politisk duel med pistoler. Det er tid til dagens politiske overblik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu kommer de.

Lolland og Falster bliver tirsdag centrum for valgkampen, når både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), besøger regionen i håbet om at kapre lokale stemmer og vinde magten.

quote Det er en mindre skandale, at S ikke har indregnet det i sin økonomiske plan

Pernille Skipper (EL), politisk ordfører 

De har hver deres tætte program på Sydhavsøerne, som blandt andet byder på kampen med at få flere studerende i provinsen, en tur i zoologiskhave og debat om lokal infrastruktur.

Men de to bejlere til statsministerposten er ikke de eneste partiledere, som besøger regionen. Rasmus Paludan fra Stram Kurs kommer forbi flere byer, og partilederen fra Dansk Folkeparti uddeler kanelsnegle på et gammelt torv. Det kommer vi tilbage til.

stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her
stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her

Det er blevet tid til dagens politiske overblik, som også byder på en mulig fjernelse af uddannelsesloftet, rød kritik af 2025-planen fra Socialdemokratiet og Liberal Alliances drøm om at give unge mere tid og fleksibilitet i studierne.

Så stig ombord på valgbussen rundt i det politiske landskab. Er du klar? Så kører vi.

Resten af rød blok kritiserer 2025-plan fra S

Vores første stop er det, som Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder en mindre skandale.

Socialdemokratiet præsenterede nemlig mandag sin økonomiske 2025-plan Gør gode tider bedre - for alle. Men der er i planen ikke sat en krone af til at hæve de sociale ydelser, og det møder kritik fra resten af rød blok, som især efterlyser penge til fattige børn.

- Det er en mindre skandale, at S ikke har indregnet det i sin økonomiske plan, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, til TV2.

penge
Læs også
Fattigdommen stiger:
I 2017 blev 12.000 flere danske børn fattige
penge
Læs også
Fattigdommen stiger:
I 2017 blev 12.000 flere danske børn fattige

Hun vil have afskaffet kontanthjælpsreformen, der ifølge hende er skyld i, at 64.000 børn lever i fattigdom i Danmark.

Socialdemokratiet vil bruge 37,4 milliarder mere på velfærd, klima, pension, børn og uddannelse. Det er for venstreorienteret for Lars Løkke Rasmussen, sagde statsministeren på et pressemøde mandag eftermiddag.

Men for resten af rød blok er det slet ikke venstreorienteret nok, skriver TV2.

Venstre vil fjerne uddannelsesloftet

Vi forlader kritikken i rød blok og tøffer videre til Venstre, der er klar til at fjerne uddannelsesloftet uden at hæve skatterne. Det siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ifølge Ritzau.

quote Vi ved, at der er mange unge, der føler sig pressede, og derfor vil vi gerne tage et opgør med nogle af de ting, som har været med til at presse de unge

Anders Samuelsen (LA), partileder

Der er bare et men.

For partiet har ikke nogen finansiering på plads for uddannelsesloftet, der fra 2016 har forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse. Fra 2017 kan studerende dog efter seks år tage en ny uddannelse.

- Vi konstaterer, at der tegner sig et flertal for at afskaffe det. Og det vil vi ikke være i vejen for, siger ministeren.

FAKTA: Sådan fungerer uddannelsesloftet

Der tegner sig et flertal for en afskaffelse af uddannelsesloftet, der i 2016 blev indført af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

 

Først blev partierne enige om loftet, der i udgangspunktet forhindrede studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse på samme niveau.

 

I 2017 blev loftet dog justeret, så man efter seks år kan tage en ny uddannelse. Socialdemokratiet har tidligere varslet, at det er klar til at skrotte loftet. Liberal Alliance og Venstre har meldt det samme.

 

Her kan du læse om uddannelsesloftet:

 

  • Alle med en videregående uddannelse kan først søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
     
  • Man kan altid søge optagelse på en uddannelse på et højere niveau.
     
  • Hvis man ønsker at søge ind på en videregående uddannelse inden for de første seks år, vil der fortsat være adgang, hvis man opfylder et af nedenstående tre kriterier:
     
  1. Man af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejdsmarkedet.
     
  2. Man har en forældet videregående uddannelse. Det vil sige, at uddannelsen er væsentligt ændret eller bortfaldet.
     
  3. Hvis uddannelsen er på ministeriets såkaldte positivliste. På listen er uddannelser, der er undtaget loftet, fordi arbejdsløsheden er lav, og hvor man altså godt kan begynde med det samme, selv om man har afsluttet en uddannelse på samme niveau.
     
  • Uddannelsesloftet blev indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.

 

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ritzau.

Venstre var selv med til at indføre uddannelsesloftet, og ifølge Tommy Ahlers er de grundlæggende tanker om det rigtige, men det sætter begrænsninger.

- Vi kan mærke, at det går mod vores overordnede tanker om uddannelsessystemet, der skal være fleksibelt, siger Tommy Ahlers.

LA vil give de unge fleksibilitet i studierne

Det er ikke kun Venstre, der ønsker bedre forhold de studerende. Liberal Alliance vil også være med og i et nyt ungeudspil gøre op med flere af de nuværende regler på uddannelsesområdet.

Der skal blandt andet være plads til at begå fejl og skifte retning, lyder budskabet. Liberal Alliance foreslår desuden at afskaffe uddannelsesloftet, rulle fremdriftsreformen tilbage og fjerne loftet over, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en.

Karrieremesse
Læs også
Sjællandske kommuner går sammen - lokker studerende fra storbyen til provinsen
Karrieremesse
Læs også
Sjællandske kommuner går sammen - lokker studerende fra storbyen til provinsen

- Vi ved, at der er mange unge, der føler sig pressede, og derfor vil vi gerne tage et opgør med nogle af de ting, som har været med til at presse de unge, siger partileder Anders Samuelsen til Ritzau.

S vil have tusindvis af studerende ud af de store byer

Der er virkelig kommet fokus på de studerende i valgkampen, og hvis det står til Socialdemokratiet, skal tusindvis af studerende rykkes ud til provinsen.

For at styrke sammenhængskraften, som Socialdemokratiet mener er truet af en centralisering i de større byer, vil partiet nemlig flytte flere uddannelsespladser uden for de fire største byer.

quote Det har betydning for et lokalsamfund, om de unge kan få en uddannelse

Mette Frederiksen (S), partileder

Samlet vil partiet flytte langt over 1.000 studiepladser på uddannelserne til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgivere ud i landet.

- Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt i landet, at det har betydning for et lokalsamfund, om de unge kan få en uddannelse, siger Mette Frederiksen til Ritzau.

- Derfor lægger vi op til, at ligesom vi har haft en periode med udflytning af statslige arbejdspladser, at vi målrettet begynder at udflytte velfærdsuddannelser, tilføjer hun.

Rasmus Hee Haastrup
Læs også
DF-lokalpolitikere vil standse udflytning af statslige arbejdspladser
Rasmus Hee Haastrup
Læs også
DF-lokalpolitikere vil standse udflytning af statslige arbejdspladser

Ifølge Socialdemokratiets oplæg ligger 48 procent af de nuværende 12.581 studiepladser på velfærdsuddannelser uden for de fire største byer. Det tal skal løftes til 60 procent. Det betyder, at 1.506 pladser skal flyttes.

Det kan dog ifølge Ritzau blive dyrere at sprede uddannelserne, fordi en del af rationalet bag at samle dem, var mere effektiv drift. Og det vil koste penge at flytte uddannelsessteder. Men det er en omkostning, vi må tage på os, mener Mette Frederiksen.

Stram Kurs får sin hidtil bedste måling

Det er ikke kun Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, der tirsdag besøger regionen.

På Axeltorv i Næstved byder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Søren Espersen (DF) på kanelsnegle, kaffe og inviterer til snak med vælgere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rasmus Paludan har tidligere besøgt Nakskov.
Rasmus Paludan har tidligere besøgt Nakskov. Foto: Lars Dalsig

Rasmus Paludan får lidt mere travlt.

Partilederen fra Stram Kurs, der stiller op i Sjællands Storkreds, skal i dag fra klokken 13.00 til 21.00 besøge hele otte byer her i regionen. Her får vælgerne mulighed for at møde Paludan og stille spørgsmål om partiets politik.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Men hvis man skal tro meningsmålingerne, så har Rasmus Paludan allerede godt fat i vælgerne.

I den seneste Voxmeter-måling står Stram Kurs til at få 2,8 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det svarer til fem mandater.

Sådan står partierne lige nu

I den seneste Voxmeter-måling står Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, til at få 2,8 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det svarer til fem mandater.

     

Her er det fulde overblik over målingen. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.
 

  • Socialdemokraterne: 26,5 procent / 48 mandater (26,3 procent)
  • Radikale Venstre: 7,8 procent / 14 mandater (4,6 procent)
  • Konservativt Folkeparti: 3,7 procent / 7 mandater (3,4 procent)
  • Nye Borgerlige: 2,1 procent / 4 mandater (stillede ikke op)
  • Socialistisk Folkeparti: 7,6 procent / 14 mandater (4,2 procent)
  • Liberal Alliance: 3,9 procent / 7 mandater (7,5 procent)
  • Kristendemokraterne: 2,0 procent / 0 mandater (0,8 procent)
  • Dansk Folkeparti: 10,8 procent / 20 mandater (21,1 procent)
  • Venstre: 18,9 procent / 34 mandater (19,5 procent)
  • Enhedslisten: 9,1 procent / 16 mandater (7,8 procent)
  • Alternativet: 3,6 procent / 6 mandater (4,8 procent)
  • Klaus Riskær Pedersen: 0,7 procent / 0 mandater (stillede ikke op)
  • Stram Kurs: 2,8 procent / 5 mandater (stillede ikke op)
  • Øvrige: 0,5 procent / 0 mandater
     
  • Rød blok (inklusive Alternativet): 54,6 procent / 98 mandater.
  • Blå blok (inklusive Stram Kurs): 44,9 procent / 77 mandater.

 

Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal. Det er derfor, at de to blokkes stemmetal ikke giver 100 procent tilsammen.

 

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført i perioden 18. til 20. maj med 1004 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover. Voxmeter ringer hver dag cirka 330 nye vælgere op, som målingen bliver opdateret med på den givne dag.

 

Den maksimale statistiske usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,7 procentpoint.

     

 

Kilde: Voxmeter for Ritzau.

Det er den hidtil største opbakning til partiet, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg for to uger siden. Spærregrænsen ligger ved 2,0 procent.

Hvad gemmer du under din nederdel?

Sidste stop på turen rundt i det politiske landskab bliver uden for regionen nemlig et sted, hvor alle folketingskandidaterne drømmer at komme hen. Christiansborg i København.

Men flere af dem risikerer at blive mødt af seksuel chikane, når og hvis de får deres daglige gang på magtens borg.

quote En kollega har engang sagt til mig, at <em>man kan fantasere om, hvad du har på under den nederdel</em>

Merete Dea Larsen (DF)

En ny spørgeskemaundersøgelse fra A4 Medier viser nemlig, at en ud af ti politikere har været udsat for seksuel chikane på Christiansborg

- En kollega har engang sagt til mig, at man kan fantasere om, hvad du har på under den nederdel.

Sådan lyder det fra Merete Dea Larsen (DF), der har oplevet grænseoverskridende adfærd fra en politikerkollega på Christiansborg.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Tidligere ansat i politiet udsat for sexchikane
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Tidligere ansat i politiet udsat for sexchikane

Ti procent af de folketingsmedlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de i deres arbejde på Christiansborg har været udsat for verbal seksuel chikane. Det drejer sig om sjofle bemærkninger, der har haft en seksuel undertone.

quote Jeg fik at vide, at jeg havde nogle gode ben i de nylonstrømper

Anonym kvindelig Venstre-politiker

Til sammenligning viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at knap fire procent af den danske befolkning har været udsat for sexchikane på arbejdspladsen.

Lindholm demo skilt
Læs også
Socialdemokrater vil droppe udrejsecenter på Lindholm og placere det uden for Europa
Lindholm demo skilt
Læs også
Socialdemokrater vil droppe udrejsecenter på Lindholm og placere det uden for Europa

En kvindelig Venstre-politiker, der ønsker at være anonym, har også oplevet verbal sexchikane på Christiansborg.

- Jeg fik at vide, at jeg havde nogle gode ben i de nylonstrømper, jeg havde på. I en overgang derefter tænkte jeg lige over, hvilke nylonstrømper jeg ville tage på, siger hun til A4 Medier.

A4 Medier har talt med flere politikere, der generelt er tilfredse med tonen på Christiansborg. Men der er bred enighed om, at krænkende handlinger hverken hører hjemme i det danske parlament eller på andre arbejdspladser.

Det sker i dag

Mette Frederiksen besøger lokal skole

  • Mette Frederiksen besøger Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing, hvor hun vil svare på de studerendes spørgsmål. Efter det arrangement rykker hun videre til Lolland.

Rasmus Paludan drøner gennem otte byer

  • Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, Haslev og Faxe får besøg af partilederen fra Stram Kurs. Hans tur begynder klokken 13.00 i Nakskov og slutter cirka klokken 22.00 i Faxe.

Løkke i zoologisk have

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i Guldborgsund Zoo klokken 14.45 og gæster Radio Sydhavsøerne klokken 16.00. Bagefter deltager han i et åbent valgmøde hos Mertz i Maribo.

DF uddeler kanelsnegle på torvet

  • Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, samt Søren Espersen (DF) er på Axeltorv i Næstved, hvor de uddeler kanelsnegle og kaffe. Du kan møde dem klokken 14.00.

Postgården afholder vælgermøde

  • Der afholdes vælgermøde på Postgården i Kalundborg, hvor vælgerne kan møde flere kandidater. Det sker klokken 17.00 på Kordilgade 6b.

Stegt flæsk, valg og persillesovs

  • Restaurant Sommerlyst i Korsør inviterer på stegt flæsk og persillesovs klokken 18.00, hvor gæsterne bagefter kan deltage i et vælgermøde med flere lokale folketingskandidater.

Politisk duel med pistoler

  • Sørby eSport inviterer til politisk duel, hvor det populære computerspil CS:GO spiller en stor rolle. For normalt dysterne politikerne på ord og argumenter. Men tirsdag aften ser den politiske duel noget anderledes ud, Kaare Dybvad (S) og Morten Dahlin (V) skal møde hinanden til kamp i computerspillet. Det sker klokken 18.30 på Kirkerupvej 16 i Sørby.

Politikerbanko

  • Seks lokale politikere, som både kæmper om at komme i folketinget og beholde sin plads, deltager i et alternativt vælgermøde, når Café Pitstop Idestrup afholder Politikerbanko. Der sker klokken 19.00 på Møllevej 20 B i Idestrup.

Nyhedsoverblik