¨

SF: De rigeste skal betale for minimumsnormeringer

02:02

Jacob Mark (SF) kan godt forstå, at borgmestrene siger nej til minimumsnormeringer, hvis kommunerne selv skal betale for dem. Video: Tina Mortensen - TV2 ØST

Trods modstand fra borgmestre vil SF lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne - og de rigeste danskere skal betale.

Skal vi have en grænse for, hvor mange børn, de voksne i daginstitutionerne skal tage sig af? Klart nej, mener landets borgmestre - i hvert fald hvis kommunerne ikke får flere penge med.

Sådan er konklusionen i en rundspørge, som TV2 har gennemført. Her svarer blot to, at de ønsker minimumsnormeringer, mens 56 er imod minimumsnormeringer under forudsætning af, at der ikke kommer flere penge til området.

Vi har kunnet se, at de rigeste mennesker i det her land er blevet stadigt rigere over de seneste år, imens velfærden er blevet skåret ned

Jacob Mark, børne- og undervisningsordfører, SF

Men borgmestrene behøver heller ikke selv finde pengene, mener SF. Partiet vil nemlig indføre minimumsnormeringer - og pengene til det ekstra personale skal findes ved at indføre en ekstra skat.

Jacob Mark, der er børne- og undervisningsordfører i SF, kan godt forstå, at borgmestrene siger nej til minimumsnormeringer, hvis kommunerne selv skal betale for dem.

- Det er rigtig dyrt at indfører minimumsnormeringer, siger han.  

- Det forslag, som SF har, er at lade pengene følge med ud til kommunerne og lave en lov, der sikrer, at uanset hvilken kommune, det er, så er der minimumsnormeringer, siger Jacob Mark.

Pengene til forslaget skal hentes i form af en formueskat på 0,5 procent af alle formuer på over 5 millioner kroner, fortæller børne- og undervisningsordføreren.

- Vi har kunnet se, at de rigeste mennesker i det her land er blevet stadigt rigere over de seneste år, imens velfærden er blevet skåret ned, siger han.

Fakta
Valgt i Sjællands Storkreds
Født 16. oktober 1991 i Køge
Politiske hverv
Folketingskandidat Sjællands Storkreds, Socialistisk Folkeparti
2018 - nu
Byrådsmedlem Køge Kommune, Socialistisk Folkeparti
2010 - 2015
Folketingsmedlem Sjællands Storkreds, Socialistisk Folkeparti
2015 - nu
Børneordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Uddannelses- og forskningsordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Idrætsordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Kulturordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medieordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Undervisningsordfører Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Kulturudvalget Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Skatteudvalget Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Undervisningsudvalget Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Medlem af Udvalget til Valgs Prøvelse Folketinget, Socialistisk Folkeparti

SF: Borgmestrene kan ansætte flere pædagoger, hvis de vil

Anette Mortensen (V), der er borgmester i Stevns Kommune, er en af de borgmestre, der ikke ønsker minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Hun mener, at kommunernes selv skal kunne bestemme, hvilke institutioner, der skal have hvilke normeringer.

- Det kan give god mening at kigge på antallet af voksne i en institution, men jeg er ikke sikker på, at et eksakt tal fra Christiansborg er løsningen på de udfordringer, der er. Jeg tror, det er vigtigere at kigge på selve institutionen, og den ledelse, der er, siger Anette Mortensen (V).

Trods Stevns-borgmesterens indvendinger mener Jacob Mark, at det er nødvendigt med en minimumsgrænse, som gælder for hele landet for på den måde at sikre et bedre og mere ensartet niveau i de danske institutioner. Har borgmestrene brug for at give endnu bedre vilkår til for eksempel en institution i udsatte områder, vil de fortsat kunne gøre det, fastslår Jacob Mark.

- Borgmestrene kan vælge at putte flere penge oveni normeringen. Det er ligesom klasseloftet i folkeskolen. Man kan sætte ekstra ind de steder, hvor der er brug for det, siger han.

En ny TV 2-dokumentar afdækker med skjulte optagelser kritisable forhold i Københavnske dagtilbud. Den har fået kritikken til at hagle ned over normeringerne i de danske institutioner. Dokumentaren kan ses på TV 2 Play.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App