Minister vil stramme grebet om rockere og bander

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er klar til at gøre det endnu sværere for rockere og bander at etablere tilholdssteder rundt omkring i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle købmandsgård med de afskallede, gule murstensvægge gemmer på et uhyggeligt minde for indbyggerne i den midtsjællandske landsby Lårup.

Gennem halvandet år boede de side om side med rockergruppen Gremium, der havde tilholdssted i den tidligere købmandsgård, og indbyggerne blev flere gange ufrivilligt vidner til skudepisoder på den anden side af hækken.

quote Det var meget utrygt, og man fik ingenting at vide

Susanne Sejer, Lårup

- Første gang havde de holdt fest herude, hvor der blev skudt ind gennem det vindue deroppe, siger nabo Eigil Larsen og peger på et vindue oppe på første sal i den gule bygning på Lårupvej.

- Anden gang de skød var tidligt om morgenen ind i gavlen og gennem vinduet herover, siger han og peger igen.

- Det var meget utrygt, og man fik ingenting at vide, fortæller nabo Susanne Sejer.

Artiklen fortsætter under billedet

Rockergruppen Gremium holdt til på Lårups gamle købmandsgård.
Rockergruppen Gremium holdt til på Lårups gamle købmandsgård. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Skudepisoderne skabte frygt i landsbyen nær Sorø, og ved en skudepisode den 23. oktober 2017, hvor et vidne hørte skud affyret med automatvåben, havde borgmesteren fået nok. Klubhuset skulle omgående lukkes.

quote Vi prøver at gå til grænsen, så vi ikke kommer i konflikt med grundloven

Søren Pape (K)

Det lykkedes den 7. december 2017, hvor politiet både lukkede rockergruppen Satudarahs klubhus i Maribo og Gremiums tilholdssted i Lårup, efter de to kommuner havde udstedt et forsamlingsforbud på tre måneder.

Hør naboerne til det tidligere rockerklubhus i Lårup fortælle om deres oplevelser. Artiklen fortsætter under videoen:

Naboerne til det tidligere rockerklubhus i Lårup, Eigil Larsen og Susanne Sejer.

Men selvom den seneste bandepakke gør det muligt for landets kommuner at lukke klubhuse, kan det snart blive endnu sværere for banderne at etablere sig rundt omkring i landet og udøve sin kriminelle aktivitet ved blandt salg af narkotika.

Det fortalte justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da han torsdag sammen med Naser Khader (K) og Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune, besøgte borgerne i Lårup for at høre om effekten ved bandepakken. Her nævnte han blandt andet, at forsamlingsforbuddet eventuelt kan forlænges.

politisk-morgenpost-23-05.jpg
Læs også
Justitsminister praler af bandepakke - men nytter den noget?
politisk-morgenpost-23-05.jpg
Læs også
Justitsminister praler af bandepakke - men nytter den noget?

- Det kunne være længere tid, man kunne smide dem ud. Vi prøver at gå til grænsen, så vi ikke kommer i konflikt med grundloven, fordi det kan vi selvfølgelig ikke. Men jeg vil bare sige, at hvis kommunerne tager alle de redskaber i brug, der er, plus de mange, mange redskaber, som politiet har fået i banepakkerne, så er det svært at være organiseret kriminel rocker, siger Søren Pape Poulsen.

Huspriserne i landsbyen faldt

Men rockerne kom tilbage til Lårup, da forsamlingsforbuddet på tre måneder udløb i begyndelsen af 2018. Her fortsatte livet med de rygmærkede naboer, der ifølge indbyggerne jævnligt holdt højlydte fester i klubhuset og fræsede gennem landsbyen på deres motorcykler.

quote De sagde, vi skulle passe på, at huset ikke lige pludselig brændte ned

Eigil Larsen, Lårup

- Vi blev truet, de vi sagde, de skulle sætte farten ned. De sagde, vi skulle passe på, at huset ikke lige pludselig brændte ned, fortæller Eigil Larsen.

- Det er også gået ud over huspriserne herude. De er faldet efter, at vi har haft rockerborg, og jeg har en nabo, som har meget svært ved at sælge sit hus. Folk tør da ikke købe noget herude, tilføjer Susanne Sejer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er stadig svært at sælge huse i Lårup, fordi der kan flytte en ny bande ind, fortæller nabo Susanne Sejer.
Det er stadig svært at sælge huse i Lårup, fordi der kan flytte en ny bande ind, fortæller nabo Susanne Sejer. Foto: TV2 ØST

Derfor vakte det stor glæde i landsbyen, da klubben med rødder til Tyskland forlod den gamle købmandsgård i efteråret 2018.

- Folk har følt sig mere fri, efter de er flyttet. Man kan gå en tur i skoven, og ens børnebørn må komme igen, siger Eigil Larsen.

Frygter nye naboer

Under mødet med de to naboer til det tidligere rockerklubhus fremhæver Søren Pape Poulsen flere gange, hvordan den seneste bandepakke hjalp landsbyen af med rockerne.

- Tjo, men de kom igen efter de tre måneder, hvor de havde fået forbud mod at opholde sig på stedet, siger Egil Larsen.

Han henviser i stedet til et opgør mellem Gremium og en anden bandegruppering, hvor et ledende medlem blev skudt, som årsagen til, de forlod stedet.

Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
To rockerklubhuse bliver nu lukket permanent
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
To rockerklubhuse bliver nu lukket permanent

- Hvis ikke det var sket, så var de sikkert blevet boende, tilføjer han.

Søren Pape Poulsen pointerer dog, at hvis Gremium efterfølgende havde fået endnu et forbud mod at opholde sig i klubhuset i Lårup, så kunne forbuddet været på ubestemt tid.

Artiklen fortsætter under billedet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Foto: TV2 ØST

Men borgerne fortæller, at de stadig er utrygge, fordi huset står tomt, og de ved ikke, om der kommer nogle skidte fyre tilbage til huset. Kan du berolige dem?

- Jeg kan betrygge dem med, at vi har en lovgivning, hvor kommunerne har fået nogle redskaber til at kunne lave opholdsforbud og samlingsstedforbud, og det er det, der skal til, hvor vi hele tiden stresser dem. Det har jeg opfordret kommunerne og KL (Kommunernes Landsforening red.) til at være særlig opmærksomme på: Bed nu jeres jurister i forvaltningen til virkelig at finde alle muligheder i den her lovgivning for at holde sådan nogle typer væk, fordi det er utrygt, svarer Søren Pape Poulsen.

450 bandemedlemme sidder i fængsel

Men der har været kritik af bandepakken blandt andet fra borgmesteren i Guldborgsund Kommune, fordi det var ifølge ham først, når der blev skudt eller noget andet voldsomt, at man kunne skride ind. Hvad er din kommentar til det?

quote Vi er virkelig gået langt i den her pakke, og vi kan tydliget se, at den virker

Søren Pape Poulsen (K), justitsminister

- Det er ikke korrekt, og derfor har vi også haft et møde nogle af de her borgmestre, hvor vi fra ministeriets side har prøvet at give dem noget mere vejledning, for der skal faktisk ikke så meget til. Jeg har sagt til enhver kommune, som får en rockerborg, vær nu lidt emsig i jeres forvaltning af den lov, hold øje med alt. Det kan være meget trafik, der generer. Kan man dokumentere handel med stoffer? Hvis de kommer tilbage efter et forbud, så kan man give dem et tidsubestemt forbud, hvis de overtræder reglerne, og det, synes jeg, bare man skal bruge lige til kanten, svarer Søren Pape Poulsen.

- Og så må kommunerne gøre op med sig selv, om man kan få væltet nogle af de her bygninger, tilføjer ministeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Naser Khader (K), Susanne Sejer,  Eigil Larsen og Søren Pape Poulsen (K).
Naser Khader (K), Susanne Sejer,  Eigil Larsen og Søren Pape Poulsen (K). Foto: TV2 ØST

Så du mener ikke kritikken af bandepakken er rigtig?

- Jeg mener i hvert fald, at vi har givet nogle muligheder. Det er også derfor, jeg siger, at man skal bede juristerne i kommunen om at bruge alle redskaber. Så evaluerer vi den (den seneste bandepakke red.) jo lige i øjeblikket, og jeg har sådan set sagt, at jeg er klar til at rykke det, der skal være på den. Det er en balancegang mellem grundlovens ret til vores personlige frihed og den private ejendomsret i forhold til, hvad vi kan gøre. Vi er virkelig gået langt i den her pakke, og vi kan tydliget se, at den virker, svarer han.

Satudarah Egebjerg
Læs også
Satudarah får forsamlingsforbud i deres nye klubhus på Falster
Satudarah Egebjerg
Læs også
Satudarah får forsamlingsforbud i deres nye klubhus på Falster

Men rykker problemet så ikke bare videre til en anden landsby?

- Jo, det er jo frit for ethvert menneske i det her land at købe, men det er derfor, vi har lavet den her lov. Og de er jo dybt kriminelle, de er folk, og det er derfor vi i øjeblikket har over 450 bandemedlemmer siddende i fængsel. Så jeg har endnu til gode at måde den politibetjent, der siger, at bandepakken ikke virker, fordi det har virkelig rykket noget, siger han.


Nyhedsoverblik