Lindholm satte præg på valget i Kalvehave - radikale tog kæmpe spring

Det Radikale Venstres store modstand mod et udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt kan ses på valgresultatet i Kalvehave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da partilederen Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre iførte sig en våddragt og svømmede fra den lille ø Lindholm og ind til Kalvehave på Sjælland, var det ikke bare et politisk statement.

Det var også en handling, der sandsynligvis har været med til at vinde kærligheden hos vælgerne i Kalvehave.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan her så det ud, da Morten Østergaard (R) svømmede fra Lindholm til Kalvehave.

Borgerne i den lille sydsjællandske havneby med færgen til Lindholm har nemlig kvitteret for svømmeturen og partiets konsekvente modstand mod et kommende udrejsecenter på øen med en kæmpe vælgerfremgang til Radikale Venstre.

Naser Khader - Lindholm
Læs også
Chok på valgdagen:
Naser Khader tror pludselig ikke på Lindholm-planer
Naser Khader - Lindholm
Læs også
Chok på valgdagen:
Naser Khader tror pludselig ikke på Lindholm-planer

I videoen herunder kan du høre, hvorfor flere lokale i Kalvehave var tilfredse med valgresultatet.

Flere af de lokale i Kalvehave var meget tilfredse med valgresultatet, for de håber, de røde partier vil droppe udrejsecentret på Lindholm.

Partiet fik således 15,2 procent af stemmerne på stemmestedet. Det svarer til 214 stemmer – ved sidste valg fik partiet 30 stemmer på valgstedet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Andelen af stemmer på stemmestedet er så stor, at man skal til hovedstadsområdet eller Østjylland for at finde lignende procentandele til det socialliberale parti. I Vordingborg Kommune er der dog tale om en helt særlig stemmeprocent.

I hele Vordingborgkredsen fik partiet 6,2 procent af stemmerne, hvilket dog også er mere end en fordobling i forhold til valget i 2015.

Læs også
SF bakker R op i debat: Drop Lindholm og spred de kriminelle udlændinge ud
Læs også
SF bakker R op i debat: Drop Lindholm og spred de kriminelle udlændinge ud

På landsplan fik Radikale Venstre i år en stemmeandel på 8,6 procent, hvilket svarer til en fremgang på 4 procentpoint.

I vores storkreds var Holbæk og Køge der, hvor Radikale Venstre fik de bedste valg. I begge kredse fik de 6,5 procent af stemmerne. 


Nyhedsoverblik