Her er den kandidat, som flest er uenige med

En folketingskandidat fra SF er den, som færrest i Sjællands Storkreds har været enige med, når de har taget TV 2 ØST’s kandidattest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siger navnet Charlotte Poulsen dig noget?

Måske gør det, hvis du har taget kandidattesten på TV2 ØST og kigget i bunden blandt de folketingskandidater, som du er mindst enige med.  

quote Jeg tænker ikke, at jeg kommet i Folketinget. Men jeg har i hvert fald givet det et skud

Charlotte Poulsen (SF), folketingskandidat

Hernede ligger Charlotte Poulsen, som stiller op for SF i Sjællands Storkreds, nemlig på en kedelig førsteplads over kandidater, der er blevet vist flest gange i bunden. Hun er dermed den kandidat, som færreste i Sjællands Storkreds har været enig med i TV2 ØST’s kandidattest.

Det viser en udregning, som Megafon har lavet.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til resultatet. Det betyder jo bare, at den politik, som jeg står for, ikke falder i folks smag, siger Charlotte Poulsen.

Kæmper for sygeplejerskerne

49.774 gange har Charlotte Poulsen været en af de fem kandidater, som vælgeren var mindst enig med.

- Det betyder jo bare, at de folk, som har taget testen, ikke er enige i det, som jeg siger og mener, siger hun.

Lars Schmidt
Læs også
Sjællænderne er mest enige med DF-kandidat
Lars Schmidt
Læs også
Sjællænderne er mest enige med DF-kandidat

Hvad kæmper du for som folketingskandidat?

- Jeg er sygeplejerske, og derfor går jeg ind for det gode arbejdsmiljø for sygeplejersker og det gode arbejdsmiljø for de offentligt ansatte i det hele taget, fordi det er efterhånden rigtigt dårligt. Det gælder også i børnehaver, hvor pædagogerne ikke har tid nok, svarer Charlotte Poulsen.

BUND FEM:

  1. Charlotte Poulsen (SF) (49.774)
  2. Klaus Juel Hansen (NB) (37.139)
  3. Linda Havanna Hansen (EL) (35.200)
  4. Henning Østergaard-Christensen (KD) (34.538)
  5. Bob Richard Nielsen (NB) (34.391)


Kandidaterne på listen er de kandidater, der har fået flest placeringer i top fem eller bund fem efter mere end én million gennemførte kandidattest hos TV2.DK og TV 2-regionerne. Antallet i parentes efter deres navne angiver antallet af gange, deres navne er blevet vist enten i top eller bund fem i resultatsiden på brugernes kandidattest. Beregningerne er foretaget af Megafon, og data fra kandidaterne er indsamlet af selskabet Paqle.

Hun går desuden til valg på at sikre bedre offentlig transport samt en grøn klima- og miljøpolitik.

Når du alligevel bliver vist i bunden flest gange i kandidattesten, er det så fordi, du skiller dig for meget ud med dine holdninger?

- Det aner jeg simpelthen ikke. Folk er nok ikke enige i det, jeg siger, og de har måske nogle andre fokuspunkter, svarer Charlotte Poulsen.

Tror ikke på en plads i Folketinget

Selvom Charlotte Poulsen er den kandidat, som klart flest i Sjællands Storkreds er uenig med, så afskriver hun ikke definitivt sine chancer for at komme i Folketinget.

- Jeg stiller op, men jeg står ret langt nede på listen, så det er et spørgsmål, om min profil bliver valgt først. Så jeg tænker ikke, at jeg kommet i Folketinget. Men jeg har i hvert fald givet det et skud, siger hun.

Den kandidat, som har fået flest placeringer i top fem i Sjællands Storkreds, er Lars Schmidt fra DF. Han er blevet vist i top fem 22.981 gange.

TOP FEM:

  1. Lars Schmidt (DF) (22.981)
  2. Bertel Haarder (V) (19.341)
  3. Judith Frederiksen (SF) (19.010)
  4. Astrid Krag (S) (18.635)
  5. Jacob Mark (SF) (18.279)


Kandidaterne på listen er de kandidater, der har fået flest placeringer i top fem eller bund fem efter mere end én million gennemførte kandidattest hos TV2.DK og TV 2-regionerne. Antallet i parentes efter deres navne angiver antallet af gange, deres navne er blevet vist enten i top eller bund fem i resultatsiden på brugernes kandidattest. Beregningerne er foretaget af Megafon, og data fra kandidaterne er indsamlet af selskabet Paqle

Der er gennemført mere end én million kandidattest hos TV 2 og TV2-regionerne. 96 procent af alle opstillede kandidater medvirker.

Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme? Så tag kandidattesten her.


Nyhedsoverblik