Friskoleforening frygter - S-forslag risikerer at lukke 100 friskoler

Valgkampen ruller og har efterhånden gjort det i to uger. Kan du følge med? Nogle gange ruller den nemlig lidt for hurtigt, og kandidaternes påstande fyger afsted uden at blive faktatjekket.

Det skete blandt i den store valgdebat på TV 2 søndag aften mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udfordrer til posten, Mette Frederiksen (S), hvor tilskuddet til friskolerne kom på banen. Her anklagede Mette Frederiksen regeringen for at overbetale landets friskoler.

Men bliver friskolerne, der mange steder her i regionen holder lokalsamfundet i live, overbetalt?

Det kommer vi tilbage til i dagens politiske overblik, hvor vi også kommer forbi grænsekontrollen i Rødbyhavn og Socialdemokratiet, der ønsker, at flere udsatte børn skal fjernes fra forældrene.

Læn dig tilbage og lad øjnene glide ned gennem dagens overblik.

Frederiksen truer med at kaste håndklædet i ringen

Vi begynder med valgkampens første debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Debatten blev vist på TV 2 søndag aften og gav vælgerne svar på flere store spørgsmål.

Mette Frederiksen afslørede blandt andet, at hun er parat til at opgive statsministerposten, hvis ikke det er muligt at danne en regering uden at give store indrømmelser på udlændingepolitikken.

- Hvis en række mindre partier, som jeg ikke tror kommer til at udgøre flertallet, vil afkræve, at jeg skal begynde at åbne for en udlændingepolitik, som jeg grundlæggende tror vil være forkert for det danske samfund, så vil jeg ikke være statsminister.

- Det er slet ikke sikkert, at det er muligt hverken for dig (Løkke, red.) eller mig at danne en regering. Det ved vi ikke, sagde hun til Lars Løkke Rasmussen.

Hun afviste samtidig, at Socialdemokratiet og Venstre kan danne regering sammen, sådan som Lars Løkke Rasmussen har talt om at gøre for ifølge ham at skabe stabilitet i dansk politik. Ifølge Mette Frederiksen er de politiske uenigheder for store.

Løkke og Frederiksen i kor: Grænsekontrollen består

Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen ønsker, at Danmark skal droppe den midlertidige grænsekontrol ved blandt andet Rødbyhavn lige foreløbig.

- Grænsekontrollen kommer til at stå en rum tid endnu, sagde Lars Løkke Rasmussen i søndagens debat.

Begge fremhævede ifølge Jyllands Posten under debatten, at grænsekontrollen, selvom den er ressourcekrævende, er nødvendig så længe, der ikke er styr på EU’s ydre grænser.

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse blev indført i januar 2016. Antallet af personer, der søger asyl i Danmark er faldet markant siden flygtningekrisen i 2015.

EU skal ikke blande sig i grænsekontrol

Vi slipper lige søndagens debat mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen for en stund, men vi bliver i grænseland.

Valgkampen om pladserne i Europa-Parlamentet er nemlig også i fuld gang, og her handler debatten især om grænsekontrol og fri bevægelighed.

Tina-Mia Eriksen, der stiller op til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, mener ikke, at EU skal blande sig i grænsekontrollen i Rødbyhavn.

- Som udgangspunkt er jeg for EU-samarbejdet. Jeg kan godt se fordele og ulemper i det. Men der hvor EU bliver en statsmagt og vil ind og bestemme, hvad vi skal her i landet, det synes jeg ikke EU, skal blande sig i, siger hun til TV2 ØST.

Men det er spild af penge at holde grænsekontrollen i live, lyder det fra Radikale Venstre.

- Vi vil gerne have fjernet grænsekontrollen. Vi synes, der bliver brugt for mange millioner kroner til noget, der kunne være blevet brugt på andre ressourcer. Vi vil gerne have, at den skal fjernes hurtigst muligt, siger Jannie Valentin Dexter Sørensen (R), der stiller op til Europa-Parlamentet.

Siden den 4. januar 2016 og frem til den 3. januar 2019 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blandt afvist 3.298 personer ved de lokale grænser mod Tyskland.

Overbetaler regeringen friskolerne?

Lad os komme tilbage til den store debat mellem de to statsministerkandidater. For under debatten kom friskolerne pludselig i fokus.

Friskolerne bliver af nogle set som noget for de privilegerede, men andre steder er det måden at holde lokalsamfundet i live.

Derfor gør det flere nervøse, når Socialdemokratiet vil styrke folkeskolerne og dermed skære 365 millioner fra privat- og friskoler ved at sænke støtten til friskoler - den såkaldte koblingsprocent - til 71 procent. Det vil partiet for at bruge pengene på folkeskolen i stedet.

Midt under debatten søndag aften spurgte kommunikationschefen i organisationen Friskolerne, Maren Skotte, ind til Socialdemokratiets udmelding om, at partiet ønsker at mindske koblingsprocenten.

Helt konkret er koblingsprocenten statens tilskud til friskolerne svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Det vil sige, hvis en folkeskole får 100.000 kroner, får en friskole i 2019 76.000 kroner i tilskud med den nuværende koblingsprocent på 76.

Ifølge Maren Skotte og Friskolerne vil det betyde underskud for en lang række af landets 506 friskoler og private grundskoler, hvis koblingsprocenten bliver sænket.

Til det sagde Mette Frederiksen, at regeringen har valgt at overbetale de danske fri- og privatskoler, og henviste til, at koblingsprocenten i 2015 lå på 71 procent.

Men hos TV2 har man tjekket tallene og fået styr på fakta. For hvis man kigger lidt længere tilbage end 2015 har koblingsprocenten i mange år ligget på et væsentligt højere niveau end de 71. I perioden 1995-2010 lå koblingsprocenten nemlig på 75 og begyndte først at falde i 2011.

Hvis Socialdemokratiets forslaget vedtages, vil 100 økonomisk trængte friskoler i landdistrikterne risikere at lukke, vurderer formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix.

- De friskoler, der har dårlig økonomi, ligger typisk i landdistrikterne. Det er små skoler med 50-150 elever. Nogle af dem er opstået i mindre samfund, hvor der tidligere lå en folkeskole. De har meget svært ved at ændre på deres økonomi eksempelvis ved at tage flere elever ind, for der er ikke flere elever i området, udtalte han forleden til Jyllands Posten.

Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter man også, at det kommer til at gå hårdt ud over livet og udviklingen i landdistrikterne, hvis man ikke understøtter friskolerne i de mindre byer.

- Skolelukninger er generelt lig med en frygt for, at lokalsamfundet kommer ind i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, tab af lokal identitet og social sammenhængskraft. Udviklingen er mange steder allerede hårdt presset, og tab af en friskole på grund af et lavere tilskud kan spænde ben for den fremtidige udvikling i landsbyen, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse.

Flere udsatte børn skal fjernes fra forældrene

Dagens politiske overblik runder af med at en ny udmelding fra Socialdemokratiet. Partiet mener, at samfundet bør forebygge omsorgssvigt ved at satse på flere og tidligere anbringelser, skriver Kristeligt Dagblad.

Lige nu er cirka 14.000 børn og unge placeret i plejefamilier, på opholdssteder eller institutioner, fordi deres forældre ikke magter at tage sig af dem.

Men selv om der årligt bruges godt ni milliarder kroner på anbringelser, er samfundets hjælp til de mest sårbare børn stadig utilstrækkelig, mener Socialdemokratiet, der vil bryde den onde cirkel ved at anbringe flere børn end tidligere.

Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), henviser til en undersøgelse fra Tuba, der er et rådgivningstilbud for børn af alkoholmisbrugere. Her svarer en tredjedel af de 1.600 adspurgte unge, at det havde været bedre for dem, hvis de var blevet anbragt som børn.

- Det tal burde få alle alarmklokker til at ringe. Vi kan ikke sige, hvor mange flere anbringelser der vil blive tale om, men svarene i undersøgelsen viser, at det ikke er en lille opgave, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Kristeligt Dagblad.

Kristeligt Dagblad skriver, at hver femte hjemløse har været anbragt uden for hjemmet som barn, og hver fjerde af de 18-årige, der er eller har været anbragt, har på et tidspunkt forsøgt at begå selvmord. Dermed er deres selvmordsrisiko fem gange højere end andre unges. Samtidig gennemfører kun halvdelen af alle anbragte unge 9. klasse.

Både Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti bakker i udgangspunktet op om idéen om tidligere anbringelser. Det skal dog ikke være et mål i sig selv, lyder det.

Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, mener heller ikke, at flere anbringelser er vejen frem.

- Der skal satses mere på forebyggelse. En række kommuner har omlagt indsatsen, så familien støttes og hjælpes, inden problemerne eskalerer, skriver Mai Mercado i en mail til avisen.

Det sker i dag

DF trækker i trøjen

• Søren Espersen (DF) besøger Hjemmeværnet på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Det sker klokken 12.00 på Charlottedal Alle 4 i Slagelse.

S præsenterer økonomisk plan

• Regeringspartierne har efterlyst en økonomisk plan fra Socialdemokratiet, der afslører detaljerne for, hvordan Mette Frederiksen vil prioritere pengene i det såkaldte økonomiske råderum. Den plan bliver præsenteret på et pressemøde i dag klokken 13.00.

Lokal bokseklub får besøg

• Karin Nødgaard (DF) besøger Korsør Bokseklub. Det sker klokken 17.00 på Ørnumvej 2 i Korsør.