Folketingsvalg giver god 1. maj stemning: - Jeg elsker det her

Også i Næstved var valgkamp og folketingsvalg i centrum til dagens 1. maj-arrangement.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ét gennemgående tema for de 1. maj-taler, der i dag bliver holdt rundt omkring i regionen i anledningen af arbejdernes internationale kampdag: Valg.

LO Næstved og de lokale, røde partier holder onsdag deres 1. maj-arrangement i byens gamle ridehus på Grønnegade. Her var både Magnus Heunicke (S) og den unge SF-kandidat Anne Valentina Berthelsen mødt op for at aflevere et par kampberedte taler forud for valgkampen, som for alvor bliver skudt i gang meget snart.

1. maj i Næstved
Læs også
1. maj-overblik: Her er alt, hvad du behøver vide
1. maj i Næstved
Læs også
1. maj-overblik: Her er alt, hvad du behøver vide

TV2 ØST spurgte de to kandidater til valgkampsstemning, hvilke budskaber de håber at trænge igennem med – og om sejren allerede er i hus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stemningen var god hos Magnus Heuncike (S) til LO's 1. maj-arrangement i Næstved.
Stemningen var god hos Magnus Heuncike (S) til LO's 1. maj-arrangement i Næstved. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget:

Sådan en 1. maj, hvor et valg er lige om hjørnet – hvordan er stemningen der?

- Jamen, ved du hvad? Jeg elsker det her. Der møder endnu flere mennesker op, og jeg tror, at vores taler er endnu mere skarpe. For os er det startskuddet til valgkampen og selvfølgelig også vigtigt for os at kunne tale med vores bagland og vise omverdenen, at vi er klar.

quote Vi kender også historien, og vi tager ingenting for givet. Vi har en god fornemmelse i maven, og vi har masser af selvtillid, men vi ved, at der skal kæmpes, til den sidste stemme er optalt

Magnus Heunicke (S), MF, kandidat til folketingsvalget

Hvis du skulle vælge ét tema, som du vil slå på, og som du synes er vigtigt i valgkampen… Ét tema. Hvad skulle det så være?

- For mig er det velfærdssamfundet. Jeg synes, vores velfærd er mega presset. Børn, ældre, mega pressede. Nu er vi nødt til at få investeret i vores velfærd igen og få trygheden og solidariteten tilbage i vores samfund. Det er klassisk socialdemokratisk, men jeg synes virkelig, der er behov for det.

Hvis du skal pege på et område, hvor det for dig at se er lettest at kende forskel på jer og regeringen?

- Jeg har lige set, at Liberal Alliances udenrigsminister, Anders Samuelsen, har købt 22 pokaler til sig selv for at fejre, at han har fået 22 milliarder kroner i skattelettelser. Vi kunne aldrig drømme om sådan noget, vi ville skamme os. Tværtimod vil vi investere i velfærd. Vi får flere ældre, der er flere børn, der er masser af ting at bruge pengene på, frem for at bruge dem på idiotiske skattelettelser. Så for os er det velfærd eller deres skattelettelser.

Læs også
1. maj midt i en valgkamp: - Sejren er ikke i hus
Læs også
1. maj midt i en valgkamp: - Sejren er ikke i hus

Alle målinger har i lang tid peget på, at I stort set ville få en sikker sejr. Er den hjemme for nu at citere Uffe Ellemann?

- Nej, ved du hvad. Nej, nej, nej. Vi kender også historien, og vi tager ingenting for givet. Vi har en god fornemmelse i maven, og vi har masser af selvtillid, men vi ved, at der skal kæmpes, til den sidste stemme er optalt. Så vi bliver bare ved og ved og ved. Vi tager ikke noget for givet.

Anne Valentina Berthelsen (SF) stiller op i Sjællands Storkreds.
Anne Valentina Berthelsen (SF) stiller op i Sjællands Storkreds. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Anne Valentina Berthelsen (SF), kandidat til folketingsvalget:

Der er valg lige om hjørnet. Hvordan er stemningen så?

- Den er helt fantastisk. Man kan mærke, at folk er klar til at kæmpe for det. Også selvom det måske kunne ligne en sikker vinder, så hviler vi ikke på laurbærrene. De er kampklar, og det er også sådan, det skal være.

Hvis du skulle pege på ét tema – og kun ét, selvom jeg ved, det er svært – som du vil slå på i den her valgkamp. Hvad er det så?

- Det er ulighed. Det er noget, vi snakker rigtig meget om på venstrefløjen, men det er også noget, som vi måske ikke har gjort nok ved. Heller ikke de gange, hvor vi har haft chancen. SF har en masse krav. Vi har ikke stået så stejlt som resten af venstrefløjen, men det handler om at få så meget som muligt af det her igennem. Ikke kun for vores skyld, men også for vælgernes skyld.

quote Man kan mærke, at folk er klar til at kæmpe for det. Også selvom det måske kunne ligne en sikker vinder, så hviler vi ikke på laurbærrene

Anne Valentina Berthelsen (SF), kandidat til folketingsvalget

Hvor bliver det lettest at se forskel på rød blok og den nuværende regering?

- Det handler om, hvilken retning man gerne vil sende samfundet i. De borgerlige regeringer de sidste tyve år har stået stejlt på skattelettelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Nu er vi altså nået et punkt, hvor de ikke kan løbe stærkere. Det er ikke den vej, vi vil på venstrefløjen. Det vil Mette Frederiksen heller ikke, og det er jeg fortrøstningsfuld omkring.

Meningsmålingerne har entydigt i en meget lang periode peget på, at Løkke ikke kan genvinde regeringsmagten. Er den hjemme?

- Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og Løkke er dygtig i slutningen af en valgkamp. Jeg arbejder også rigtig godt under pres, så jeg ved ikke, om han kan nå at hente den hjem. Men når jeg mærker stemningen her i dag, så er der ikke nogen tvivl om, at der er brug for noget forandring, og der er et ret stort ønske om det.

Folketingsvalget skal afholdes senest den 17. juni.

 
  Foto: Nick Abildgaard

Nyhedsoverblik