De kæmper for at beholde pladserne i Folketinget - flere profiler kan ryge ud

Flere medlemmer står til at miste pladserne i Folketinget, og nye spillere banker på døren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu skal det afgøres, hvem der skal sidde ved magten.

Nye træder til, andre falder fra, og så er der dem, der må kæmpe med næb og kløer for at bevare sin plads i Folketinget.

Det tegner til et blodbad i Sjællands Storkreds, hvor flere prominente navne kommer til at skulle kæmpe om deres mandater til det yderste.

Dansk Folkeparti i frit fald

Danske Spil har åbnet for odds på de regionale storkredse. Her holder man især øje med Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og især Stram Kurs, der i vores storkreds har deres bedste mulighed for at komme i Folketinget.

politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Nye regler kan holde Rasmus Paludan ude af Folketinget
politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Nye regler kan holde Rasmus Paludan ude af Folketinget

Men især Dansk Folkeparti er hastigt på vej nedad. Ved sidste uges europaparlamentsvalg blev partiet mere end halveret, og meningsmålinger spår også Kristian Thulesen Dahls parti en stor vælgerlussing ved folketingsvalget på onsdag.

- Dansk Folkeparti har i denne kreds Søren Espersen, Liselotte Blixt og René Christensen opstillet. Men ser man på meningsmålingerne, står partiet til at gå tilbage med 10 procent, og det kan koste et mandat her, siger oddsansvarlig Peter Emmike Rasmussen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dansk Folkeparti kan miste et mandat i Sjællands Storkreds, hvor de har opstillet Søren Espersen, René Christensen og Liselotte Blixt.
Dansk Folkeparti kan miste et mandat i Sjællands Storkreds, hvor de har opstillet Søren Espersen, René Christensen og Liselotte Blixt.

Partiet her også Karin Nødgaard, Henrik Brodersen og Jeppe Jakobsen, der genopstiller til dette Folketingsvalg og som i 2015 fik henholdsvis 0,8 pct, 0,5 pct. og 0,4 pct. af stemmerne.

Venstre står til at miste tre mandater

I den borgerlige blok står Venstre ifølge meningsmålingerne til en tilbagegang med tre mandater. Men spørgsmålet er, hvem der beholder deres mandat, og hvem der bliver de nye ansigter i Folketinget for Venstre?

Lars Løkke Rasmussen må være det mest sikre kort. Til gengæld bliver det spændende at se, om han kan tiltrække et højere antal personlige stemmer denne gang end ved sidste Folketingsvalg, hvor han var ramt af en række personsager.

Lindholm
Læs også
Hver anden DF-vælger er imod et udrejsecenter på Lindholm
Lindholm
Læs også
Hver anden DF-vælger er imod et udrejsecenter på Lindholm

Foruden partiformanden må Marcus Knuth være et godt bud på et genvalg. I 2015 endte han med at få næstflest stemmer efter Lars Løkke Rasmussen med flest stemmer i Vordingborg, hvor han var opstillet.

Dermed er der tre andre folketingskandidater, der kan komme til at kæmpe for at bevare pladserne. Jacob Jensen fik flest personlige stemmer med 1,1 pct, imens Bertel Haarder fik 1 pct. og Louise Schack Elholm fik 0,6 pct. af stemmerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Louise Schack Elholm (V) fik til sidste Folketingsvalg 0,6 procent af stemmerne.
Louise Schack Elholm (V) fik til sidste Folketingsvalg 0,6 procent af stemmerne. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

To partier er statistisk set i farezonen 

Ifølge en ny meningsmåling fra Megafon foretaget for TV 2 og dagbladet Politiken er partier som Liberal Alliance og Alternativet statistisk set i farezonen. 

Mens både Alternativet og Liberal Alliance med en opbakning på henholdsvis 2,9 og 3,1 procent ser ud til at blive genvalgt til Folketinget, er det for begge partier inden for den statistiske usikkerhed muligt, at de falder for spærregrænsen.

Læs også
Alternativet peger på sig selv efter turbulent første valgperiode
Læs også
Alternativet peger på sig selv efter turbulent første valgperiode

For Alternativet er usikkerheden i den seneste Megafon-måling 1,1 procentpoint, hvilket betyder, at de formentlig ville modtage mellem 1,8 og 4,1 procent af stemmerne, hvis der havde været valg, mens Megafon gennemførte sin måling.

Dermed ser Alternativet selv i det mest optimistiske scenarie ud til at tabe højde sammenlignet med valget i 2015, hvor partiet stormede ind i Folketinget med 4,8 procent af stemmerne.

Nye kandidater fra Å og LA må kæmpe for at få en plads

Spidskandidaten i Sjællands Storkreds Rasmus Nordqvist regnes for at være det sikre mandat, imens det er mere usikkert med de kandidater, der opstiller i år. 

valgkamp
Læs også
Her er de lokale folketingskandidater, du kan stemme på
valgkamp
Læs også
Her er de lokale folketingskandidater, du kan stemme på

Den næste på listen er Sascha Faxe. Nordqvist blev valgt som kredsens spidskandidat, men ved partiets årsmøde blev det besluttet, at der skal være to spidskandidater i hver storkreds - en af hvert køn. Sascha Faxe var i 2016 og 2017 politikudviklingschef hos Alternativet og kender altså partiets holdninger helt ind til benet.

I Liberal Alliance ser det ud til, at man helt mister sit mandat i denne kreds. Det kan betyde et farvel til Laura Lindahl (LA). Villum Christensen (LA) har valgt selv at trække stikket for at bruge mere tid med familien. Dermed er det i morgen hans sidste dag som folketingspolitiker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Villum Christensen (LA) forlader Folketinget efter dette valg.
Villum Christensen (LA) forlader Folketinget efter dette valg.

Fire partier risikerer at falde under spærregrænsen

Fire partier ligger under spærregrænsen dagen før valget.

Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs står alle til at få under to procent af stemmerne, som der kræves for at blive en del af Folketinget.

Det viser den nyeste måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

I Ritzau Index, som er et vægtet gennemsnit af en række meningsmålinger, ligger alle fire partier ligeledes omkring spærregrænsen, men her står Nye Borgerlige og Stram Kurs til at få lige akkurat opbakning nok. Partierne ligger til henholdsvis 2,4 og 2,1 procent af stemmerne. 

Her er en liste over de kandidater, der stiller op for de fire partier, i Sjællands Storkreds.

KRISTENDEMOKRATERNE

  • Bruno Skibbild Christensen
  • Eva Guldfred
  • Henning Østergaard-Christensen
  • Kim Jørgensen
  • Lasse Carl Hagendam Rasmussen
  • Lisbeth Rask Nielsen
  • Per Kristensen
  • Tage Sørensen

PARTIET KLAUS RISKÆR PEDERSEN:

  • Martin Nordstjerne Rasmussen
  • Anette Prang
  • Birger Niemann

NYE BORGERLIGE

  • Spidskandidat: Peter Seier Christensen
  • Josh Bjørkman - Lolland
  • Bob Richard Nielsen - Guldborgsund
  • Jørn Rasmussen - Vordingborg
  • Bo Erik Hansen - Næstved
  • Martin Knudsen - Køge
  • Ulrik Lassen - Greve
  • Thomas Vesth - Roskilde
  • Tonny Voldborg Pedersen - Kalundborg
  • Janni Walies - Ringsted
  • Klaus Juel Hansen - Slagelse
  • Henrik Engel Elborough – Faxe

STRAM KURS

  • Rasmus Paludan
  • Pernille Pedersen

  • Chang Lembirk

  • Søren Griderslev.


Nyhedsoverblik