Bruger 11 milliarder - S vil have loft over det offentliges brug af konsulenter

Et loft over brug af konsulenter kan flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til velfærd, mener S.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokratiet vil sætte et loft over, hvor mange penge stat, regioner og kommuner kan bruge på at hyre eksterne konsulenter til at løse opgaver i det offentlige.

Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse. Forslaget er en del af et samlet velfærdsudspil, som partiet præsenterer mandag.

quote Med et loft kan der spares tre milliarder kroner om året, som kan bruges direkte på den nære velfærd

Mette Frederiksen (S), formand for Socialdemokratiet

- Selvfølgelig er der stadig brug for eksterne konsulenter i en række tilfælde, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelse.

Jacob Mark - Lindholm
Læs også
SF vil stoppe planerne om udrejsecenter på øen Lindholm
Jacob Mark - Lindholm
Læs også
SF vil stoppe planerne om udrejsecenter på øen Lindholm

- Men det bør være muligt, at det offentlige selv kan løfte flere af de opgaver, som konsulenter i dag hyres til – blandt fordi der også er ansat flere højtuddannede medarbejdere, der burde kunne stå for nogle af de opgaver.

Et loft kan ifølge partiet flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til velfærd. 

Ingen konkret model

Staten, kommuner og regioner bruger ifølge Socialdemokratiet i alt knap 11 milliarder kroner på konsulentydelser om året.

- Med et loft kan der spares tre milliarder kroner om året, som kan bruges direkte på den nære velfærd, siger Mette Frederiksen.

politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Nye regler kan holde Rasmus Paludan ude af Folketinget
politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Nye regler kan holde Rasmus Paludan ude af Folketinget

Socialdemokratiet har ikke en konkret model i skuffen, men påpeger over for DR, at eksempelvis udvikling af komplicerede it-systemer kan være nødvendige at få konsulenternes hjælp til. 

Partiet ser derimod ingen grund til, at staten betaler dyre konsulenter til at løse managementopgaver, som fastansatte i den offentlige sektor selv kunne løse.


Nyhedsoverblik