Fejøfirma får en halv million - nu skal de dele ud af deres viden til Folkemødet

Et nystartet firma fra Fejø, der producerer italiensk ravioli, har netop fået 500.000 kroner, så de kan udvide deres produktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage er der Folkemøde på Bornholm, og fra Fejø er Katharina Fredslund sammen med sin mand Diego Principato blev inviteret til Bornholm for at fortælle om deres nystartede virksomhed.

Sammen producerer det dansk-italienske par nemlig ravioli efter italiensk forbillede - men med mel og fyld fra Sydhavsøerne.

- Vi kan lave ægte italiensk ravioli, men med de bedste lokale råvarer, fortæller Diego Principato, der er meget begejstret over de råvarer, han får fra lokale producenter.

quote Diego har en drøm om at lave kvalitets ravioli her fra Fejø, og det er en drøm, som jeg gerne vil være med til at støtte op om

Katharina Fredslund

De to har netop fået 500.000 kroner fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje og fra de såkaldte LAG-midler. Og med de penge er det planen, at produktion skal udvides, så de ikke længere bare laver ravioli til venner og bekendte.

Mødte hinanden på Fejø

For fire år siden besøgte Katharina Fredslund som københavnsk antropologistuderende Fejø. Under feltarbejdet faldt hun for den italienske frugtplukker Diego Principato, som arbejdede på øens frugtplantage. Der opstod sød musik, de forelskede sig, og har nu en søn på to år samt endnu en lille ny, der er på vej. 

Ravioliproduktion er endnu ikke nogen guldrandet forretning, men det afgørende for familien har været at skabe et liv med lave leveomkostninger og god tid.

- Og sådan kan vi jo indrette os her på Fejø. Det er sådan et sted, hvor man bliver inspireret til at tænke anderledes, og leve på en mere rolig måde, siger Katharina Fredslund.

Klar arbejdsfordeling

Arbejdsfordelingen i det lille familiefirma er klar.

Det et er Diego, der sørger for at producere raviolien, og Katharina skriver fondsansøgninger og sørger for den skriftlige kommunikation med kunder og myndigheder.

- Det er vigtigt at gøre noget, der gør en glad, siger Katharina Fredslund og fortsætter:

- Diego har en drøm om at lave kvalitets ravioli her fra Fejø, og det er en drøm, som jeg gerne vil være med til at støtte op om.


Nyhedsoverblik