¨

Ny lejrchef i Næstved udpeget

Foto: Arkivfoto

Forleden blev lejrchefen i teltlejeren i Næstved fyret. Der er nu blevet udpeget en ny chef.

Der har den seneste uge været massiv fokus omkring teltlejren Bag Bakkerne i Næstved, efter det kom frem, at lejrchefen var blevet fyret efter en episode i teltlejren.

Her havde lejrchefen, sammen med to ansatte, lagt en beboer i benlås, og presset hans ansigt ned i jorden.

Nu er der så blevet udpeget en ny lejrchef internt i organisationen. Det bekræfter Ulrik Pihl, centerchef i Langeland Kommune, over for TV ØST.

Selv om den nye chef er blevet udpeget, kommer navnet først ud i næste uge.

- Det er simpelthen fordi, at vi gerne vil have lidt ro på hen over weekenden. Så vi vil ikke være mere konkrete, siger Ulrik Pihl, centerchef i Langeland Kommune.

Vedkommende har første arbejdsdag tirsdag den 24. maj.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App