¨

Asylansøgere kræver fyret lejrchef tilbage

Rozhvan Bavan er initiativtager til underskiftindsamlingen. Foto: Arkivfoto

Underskrifterne lagt frem til ære for fotografen. Foto: TV ØST

1 af 2

En gruppe beboere i teltlejren i Næstved har startet en underskriftsindsamling for at få den fyrede lejrchef tilbage. De er oppe på 160 underskrifter.

Flere beboere i teltlejren i Næstved kræver den fyrede lejrchef tilbage. Deres våben er en kuglepen, som skal samle alle de navne, der er imod fyringen af lejrchefen.

Og beboere er nu oppe på cirka 160 underskrifter, fortæller Rozhvan Bavan, der initiativtager til underskiftindsamlingen, til TV ØST.

- Vi følte, at vi havde et ansvar for at gøre noget, derfor startede vi underskriftsindsamlingen. Det var den eneste mulighed, vi havde for at gøre noget, siger Rozhvan Bavan.

TV ØST har tidligere kunne fortælle, at flere beboere i teltlejren følte sig mere trygge, efter lejrchefen var blevet fyret, fordi han ifølge flere beboere var voldlig og udøvede psykisk vold.

Skaber tryghed i lejren

Men det er altså ikke alle, der mener, lejren bliver et tryggere sted, nu hvor han er fyret.

- Jeg håber, at så mange som muligt ser det, og at det gør en forskel, siger Rozhvan Bavan om underskiftindsamlingen.

Rozhvan Bavan har tidligere fortalt til TV ØST, at der er sikkerhed i lejren, når lejrchefen er til stede.

- Jeg skrev under, fordi jeg gerne vil have ham (lejrchefen, red.) tilbage. Han er et ordentligt menneske, og han behandler os ens, uanset om vi er arabere, kurdere eller afghanere, sagde Majed Naasan, en anden beboere i den forbindelse.

Når de har fået samlet flere underskrifter sammen, så vil de sende dem til Langeland Kommune, der driver teltlejren i Næstved.

Lagde mand i benlås

I fredags kom det frem, at lejrchefen var blevet fyret efter en episode i teltlejren i Næstved. Her havde lejrchefen, sammen med to ansatte, lagt en beboer i benlås, og presset hans ansigt ned i jorden.

Information lagde en video op på deres hjemmeside, der viser hele hændelsen.

Det er også kommet frem, at den tidligere lejrchef i 2014 blev dømt for vold mod børn på et bosted. 

 

Underskrifterne lagt frem til ære for fotografen. Foto: TV ØST

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App