Fantastiske
Fællesskaber

VI HAR LUKKET FOR TILMELDINGER TIL FANTASTISKE FÆLLESSKABER


Tak til alle de fællesskaber, der har meldt sig til.
Juryen vil nu udvælge fem fællesskaber, der går videre i konkurrencen om at vinde titlen som årets Fantastiske Fællesskab og 100.000 kr.

I TV 2 Østs sendeområde består juryen af:
- Louise Sparre Flørning, Formand Idestrup og Omegns Lokalråd
- Benjamin Erichsen, Næstformand Stop Madspild Lokalt
- Esben Danielsen, direktør Lokale og Anlægsfonden
- Vagn Petersen, direktør for TV 2 Øst

Når juryen har voteret, vil de fem fællesskaber få direkte besked og navnene vil blive offentliggjort her på siden.
De nominerede fællesskaber vil hver især få produceret en lille portrætfilm i oktober. Filmene vil kunne ses herunder fra 4. november, hvor afstemningen åbner og alle har mulighed for at stemme på, hvilken af de fem fællesskaber, der er mest fantastisk og som skal hyldes som vinder.

Hold øje med siden for mere info om de nominerede fællesskaber, portrætfilm og afstemning.

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem syv TV 2 Regioner, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

Samarbejdspartnere

  • Lokale & Anlægsfonden
  • Tuborgfondet
  • Made By Us
  • TV 2 Lorry
  • TV 2 Østjylland
  • TV 2 Fyn
  • TV Syd
  • TV 2 Bornholm
  • TV 2 ØST


Om Fantastiske Fællesskaber


Fantastiske Fællesskaber hylder alt det, vi danskere har og gør sammen.
Det er er projekt, der styrker sammenhængskraften og civilsamfundets betydning i vores landsdele.
Fantastiske Fællesskaber aflæser tendenser og temaer i tiden og systematiserer læring og viden, samt inspirerer til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.

Historik
Fantastiske Fællesskaber begyndte som et hyldestprojekt for Fantastiske Foreninger i 2017, fordi Forenings Danmark rummer over 80.000 foreninger og er en grundsten i vores demokrati. Fantastiske Foreninger var tænkt som en cadeau til det der opstår, når mennesker mødes om en fælles interesse, passion eller lyst til at forandre. Konceptet blev udviklet af Made By Us, TV 2 Lorry og Lokale og Anlægsfonden.
På baggrund af de positive resultater og en stor følelse af meningsfuldhed udvidede vi samarbejdet i 2018 til at omfatte alle otte TV 2 Regioner samt Tuborgfondet. Vi ændrede titlen til Fantastiske Fællesskaber for at inkludere meningsfulde fællesskaber, der ikke nødvendigvis var organiseret i foreningsform.

Vi modtog tilsammen over 1000 ansøgninger, udvalgte 10 fællesskaber i hver TV 2 Region og lavede portrætfilm af alle 80 fællesskaber, fra alle afkroge af landet. På TV2 ØST fik vi ikke mindre end 170 ansøgninger og vinderen blev til sidst kåret ved en stor live-event på Elværket i Holbæk. I TV2 ØSTs sendeområde var det Idestrup og Omegns Lokalråd, der løb med prisen.


Alle er vindere
Selv om der kun er én vinder i hver TV 2 Region, har samtlige nominerede genne årene følt sig som vindere. Alle fællesskaberne har oplevet massiv opmærksomhed og støtte, både i og ud over deres lokalsamfund. Alle fællesskaberne gjorde selv en stor og fantasifuld indsats for at hverve stemmer, hvilket igen øgede sammenholdet og glæden ved at skabe resultater sammen.
Vi vil specifikt styrke de fællesskaber i vores sendeområder, der tager et samfundsansvar ud over det sædvanlige, som inspirerer, og som har vigtig viden, andre kan lære af.

Køreplan for Fantastiske Fællesskaber 2019

  • August: Tilmelding åbner

  • September: 5 fantastiske fællesskaber nomineres i hver TV 2 Region.
    Fællesskaberne udvælges af en lokal jury - på TV2 består juryen af:
    Louise Flørning, Formand, Idestrup og Omegns Lokalråd (sidste års vinder af Fantastiske Fællesskaber på TV2 ØST)
    Rasmus Erichsen, Formand, Stop Madspild Lokalt
    Vagn Petersen, Direktør, TV2 ØST
    en fondsrepræsentant

    Herefter laver hver TV 2 Region en præsentationsvideo af hvert nomineret fællesskab med det, der gør fællesskabet fantastisk.

  • November: Videoerne med de nominerede fællesskaber gøres offentlige og delbare. Nu kan alle stemme på TV 2 Regionernes hjemmesider og sms på det fællesskab, de synes skal vinde æren og den store pris som Årets Fantastiske Fællesskab 2019 i hver TV 2 Region. Vinderen kåres i hver TV 2 Region ved en prisoverrækkelse.


Vi glæder os til at møde jer!