Enorme fartøjer har kurs mod Lolland og første spadestik til ny arbejdshavn

Inden længe begynder udgravningen til arbejdshavnen for byggeriet af Femern-tunnelen. Flere særegne fartøjer har sat kurs mod byggepladsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anlægsarbejdet af den 500.000 kvadratmeter store arbejdshavn, som skal danne base for byggeriet af verdens længste sænketunnel for biler og tog, begynder snart. Der er selvfølgelig tale om Femern-tunnellen, som fra dansk side blev skudt i gang for knap en måned siden. 

quote Havnen bliver Europas største arbejdshavn og er helt afgørende for byggeriet af selve tunnelen

Pedro da Silva Jørgensen, projektchef, Femern A/S

Den store havn bliver Europas største af sin slags og skal anlægges med nogle enorme skibe og pramme, oplyser Fermern A/S, der forventer, at de første pramme vil ankomme til Rødby sidst på måneden.

- Havnen bliver Europas største arbejdshavn og er helt afgørende for byggeriet af selve tunnelen, siger Pedro da Silva Jørgensen, der er projektchef i Femern A/S, i en pressemeddelelse.

- Vi får brug for enorme mængder af byggematerialer, som skal sejles ind til havnen. Og det er også herfra, at de færdige tunnelelementer sejles ud til deres endelige plads på havbunden i Femern Bælt, tilføjer han.

Granit fra Norge

Et af fartøjerne til havnebyggeriet er en stendumper, som skal bruges til at opføre havnens moler. Fartøjet omtales med det lidet flatterende, men ikke desto mindre temmelig retvisende navn ”Fede Fetsy”.

Artiklen fortsætter under billedet

Fetsy - eller ”Fede Fetsy”, som fartøjet omtales af Femern A/S - måler 60 meter i længden og 20 meter i bredden og skal placere de tusindvis af tonstunge granitblokke, der skal forme de 500 meter lange moler ud fra kysten.
Fetsy - eller ”Fede Fetsy”, som fartøjet omtales af Femern A/S - måler 60 meter i længden og 20 meter i bredden og skal placere de tusindvis af tonstunge granitblokke, der skal forme de 500 meter lange moler ud fra kysten. Foto: Femern A/S/PR

Egentlig hedder hun bare Fetsy og måler 60 meter i længden og 20 meter i bredden og skal placere de tusindvis af tonstunge granitblokke, der skal forme de 500 meter lange moler ud fra kysten.

- Molerne skal skærme arbejdshavnen fra de daglige belastninger fra bølgerne og holde til stormvejr langs den lollandske kyst under tunnelbyggeriet, siger Pedro da Silva Jørgensen og tilføjer:

søren Rask
Læs også
Lokale er klar til Femern-forbindelsen - men nogle vil se det, før de tror det 
søren Rask
Læs også
Lokale er klar til Femern-forbindelsen - men nogle vil se det, før de tror det 

- Der er brug for kvalitet til opgaven, og det får vi fra de norske stenbrud, hvor granitblokkene i disse uger sprænges direkte ud af fjeldet, inden de sejles ned til os.

300 fyldte trillebøre på én gang

Fetsy ligger lige nu i havn nær Rotterdam, nærmere bestemt Hardinxveld i Holland, men vil inden længe sætte kursen mod Danmark, oplyser Femern A/S.

Foruden molerne skal arbejdshavnen også graves ud.

Til dette er gravemaskiner på pramme ved at blive gjort klar. Fartøjet, der bærer navnet ”Simson”, måler 68 gange 23 meter og kan med sin skovl hive 34 kubikmeter op fra 30 meters dybde i hvert skovltag.

Artiklen fortsætter under billedet

Arbejdshavnen fylder 500.000 kvadratmeter og skal danne base for byggeriet af verdens længste sænketunnel for biler og tog, Femern-tunnellen.
Arbejdshavnen fylder 500.000 kvadratmeter og skal danne base for byggeriet af verdens længste sænketunnel for biler og tog, Femern-tunnellen. Foto: Femern A/S/PR

Det er ifølge Femern Bælt A/S svarende til 300 fyldte trillebøre i bare et snuptag.

Første fase af anlægshavnen begyndte allerede i november 2019, hvor kontrakten med det hollandske entreprenørkonsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC) om den nye store arbejdshavn ved Rødbyhavn trådte i kraft.

Den nye arbejdshavn forventes færdigbygget inden udgangen af 2021.


Nyhedsoverblik