Voldsom brand ved Faxe

Et nedlagt autoophug på Storemøllevej ved Faxe er brændt ned. Branden fik brandvæsnet til at stoppe togdriften ved branden i en halv time.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik i dag klokken 11.30 en anmeldelse om, at et hus på Storemøllevej ved Faxe var brudt i brand. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ingen personer kommet noget til ved branden.

Da Faxe Brand og Redning ankom var der kraftig røg omkring bygningens skorsten. Branden bredte sig til 30 m2 med gamle dæk og fælge, der gjorde det svært for brandvæsnet at slukke ilden. Dog har ingen været i risiko for giftig røg fra dækkene, da vinden fik røgen til at blæse væk fra andre huse.

Brandvæsnet var nødt til at stoppe togdriften, der går forbi Storemølle vej i en halv time på grund af branden, men togene kører nu normalt igen.

Poltiet ved endnu ikke, hvad brandårsagen er.


Nyhedsoverblik