Vindmøllenabo har bedt om støjmåling i 14 år

Ny kritik af Faxe Kommunes håndtering af vindmøllesager: Igennem 14 år Erwin Thorius forgæves bedt Faxe Kommune om støjmåling af de vindmøller, han er nabo til

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Erwin Thorius fra Olstrup nord for Rønnede er træt af de to vindmøller, han har været nabo til igennem 14 år.

- Støjen betyder, at jeg ikke får slappet af. Jeg får ikke ro, når jeg sidder i haven. Så hører jeg lyden af vindmøllerne, fortæller han.

Igennem 14 år har Erwin Thorius og andre naboer forsøgt at få kommunen til at foretage en støjmåling, men uden resultat. Naboerne mener, at generne fra møllerne er værre end det tilladte.

- Jeg har købt min egen støjmåler. Mine resultater med den viser, at støjniveauet er op til otte decibel højere end det tilladte, siger Erwin Thorius.

Thomas Eriksen, som er konstitueret kommunaldirektør i Faxe Kommune, siger til TV2 ØST, at han har bedt miljøafdelingen kontakte Erwin Thorius i morgen mandag, så de kan finde ud af sagen.

Det er anden gang på få dage, at der er kritik af Faxe Kommune i en vindmøllesag. Fredag fortalte vi om kommende naboer til kæmpevindmøller i kommunen, som er utilfredse med byrådets ja til vindmølleplanen, som tillader kæmpevindmøllerne.


Nyhedsoverblik